HR- og organisationskonsulent til Stab for HR & Sekretariat

fuldtid
HR- og organisationskonsulent til Stab for HR & Sekretariat
Vil du være med til at styrke ledelse, trivsel og samarbejde i Faxe Kommune? Har du erfaring med HR og organisationsudvikling – og trives du med at omsætte strategi til praksis? Så er du måske vores nye kollega i Stab for HR & Sekretariat.

Om jobbet Vi søger en HR- og organisationskonsulent til vores centrale stab, hvor vi arbejder tæt på både direktion og den øvrige organisation. Du bliver en del af en faglig stærk enhed, der understøtter ledelse, samarbejde og organisatorisk udvikling gennem strategiske og praksisnære indsatser.

Vi arbejder med ledelses- og organisationsudvikling, arbejdsmiljø, MED, støtte til arbejdspladser med udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø, ledersparring samt oplæg til beslutninger og drøftelser i chefforum, direktionen, Hovedudvalget og byrådet.

Du får en bred opgaveportefølje og mulighed for at præge udviklingen af organisationen. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Ledelses- og organisationsudvikling
  • Udvikling og implementering af ledelseskoncepter og strategiske indsatser
  • Rådgivning og sparring til ledere
  • Design og facilitering af udviklingsforløb, temadage og workshops
  • Arbejdsmiljø, trivsel og samarbejdskultur
  • Projektledelse og procesfacilitering på tværs af organisationen
  • Udarbejdelse af sagsfremstillinger, politikker og procedurer
Om staben Du bliver en del af Udvikling- og organisationsenheden i Stab for HR & Sekretariat - en central stab i Faxe Kommune, der bl.a. varetager HR-udvikling, personalejura, løn, politisk betjening, kommunikation, juridisk rådgivning og direktionsbetjening. Staben er nyetableret, som følge af en fusion mellem HR og Direktionssekretariatet. Formålet med fusionen er, at styrke den strategiske og driftsmæssige understøttelse af direktion og øvrig organisation. Enheden refererer til stabschefen og indgår i et tæt samarbejde med både ledere og øvrige enheder i staben.

Vores seneste APV viser, at vi har et arbejdsmiljø præget af høj trivsel og stærkt samarbejde. Vi oplever stor arbejdsglæde, lavt stressniveau og er meget tilfredse med både det kollegiale og ledelsesmæssige samarbejde.

Enheden, som du bliver en del af, består af 11 medarbejdere, hvoraf denne stilling er vakant. Du bliver en del af et fagligt stærkt og kollegialt team, hvor vi arbejder tæt sammen om opgaverne, hvor vi har let til grin, en sød tand og højt til loftet.

Om dig Vi søger en kollega med kompetencer inden for strategisk HR-arbejde, organisationsudvikling, ledelsesrådgivning og projektledelse. Vi ser gerne, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx inden for organisationsudvikling, HR, samfundsvidenskab eller lignende. Derudover ønsker vi os en kollega, der har erfaring med at facilitere processer og arbejde i en politisk styret organisation.

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring med HR og organisationsudvikling – gerne fra en politisk styret organisation
  • Har organisationsforståelse og er dygtig til at omsætte teori til praksis
  • Er en stærk formidler og facilitator – både mundtligt og skriftligt
  • Trives med at være i front og tage ordet, fx når der skal faciliteres arbejdsmiljødage, temadage eller workshops
  • Kan undervise på interne kurser
  • Har gode relationelle og analytiske evner
  • Skaber engagement og tillid – du lytter, udfordrer konstruktivt og begejstres af samarbejde og udvikling – og kan begejstre og sprede godt humør
  • Kan bevæge dig i kompleksitet – du kan håndtere helheden med øje for detaljen
  • Trives med at arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Trives med et højt tempo, tætte deadlines og til tider høje følelsesmæssige krav
  • Er fleksibel og bidrager positivt til samarbejde
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, og løn- og ansættelsesvilkår forhandler vi i henhold til gældende overenskomst. Vi holder til på rådhuset i Haslev (direkte tog fra København til Haslev på 40 minutter).

Vi har gode muligheder for kompetenceudvikling, hjemmearbejde og fleksibel tilrettelæggelse af vores arbejdstid.
Du skal have kørekort (B) – vi har tjenestebiler til rådighed.

Ansøgningsfrist
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at læse din ansøgning.
Send din ansøgning til os senest den 3. november 2025.

Vi holder første samtalerunde den 12. november 2025 og anden samtalerunde den 17. november 2025. Du skal forvente at arbejde med en case i forbindelse med anden samtalerunde.

Vi glæder os til at høre fra dig – og vi håber, at kunne byde en ny kollega velkommen den 5. januar 2026 (ansættelse pr. 1. januar 2026)

Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte stabschef Julie Randrup på telefon 40219875 (ferie i uge 42).

Log ind