HR- og lønmedarbejder

deltid
HR- og lønmedarbejder
  • VKCONSULTING
  • Hestehaven 43 43, 5260 Odense S

VKCONSULTING søger en deltid lønbogholder til Roulunds Braking i Odense S.

Brænder du for lønadministration, og har du styr på personalejura, overenskomster og ferielov, og trives du med at supportere både medarbejdere og ledere? Så kan dette være deltidsstillingen for dig på 22-30 timer!

Jobbet

Som lønbogholder, får du en varieret hverdag, hvor din vigtigste rolle er at sikre at medarbejderne får korrekt løn. Du får ansvaret for løngrundlag, lønkørsel, pension, refusioner og indberetninger. Derudover driver du processer for onboarding og offboarding, udarbejder kontrakter, tillæg og fratrædelsesaftaler og sikrer, at barselsplaner, politikker og personalehåndbøger altid er opdaterede.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Lønadministration af ca. 50-55 månedslønnede medarbejdere
  • Tidsregistrering i Promark og lønadministration i LessorLøn
  • Ansøgning om refusion vedr. sygdom, løntilskud, §56 mv.
  • Oprettelse og vedligeholdelse af medarbejderdata
  • Udarbejdelse og administration af ansættelseskontrakter og tillæg
  • Administration vedr. nyansættelser og fratrædelser
  • Fortolkning af overenskomster (DI), lokalaftaler, ferielov og aftaler
  • Besvare lønrelaterede spørgsmål fra medarbejdere
  • Rådgivning af ledere ift. overenskomst, ferie, fravær, orlov mv.
  • Ad hoc-administrative opgaver

Vi tilbyder

Vi tilbyder en deltidsstilling på 22-30 timer om ugen med stor fleksibilitet i forhold til, hvordan timerne placeres. Du får mulighed for hurtigt at tage ansvar, udvikle dine kompetencer og få indflydelse på dine opgaver. Hos Roulunds Braking lægges der stor vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde, tillid og holdånd er i fokus. Kulturen er præget af åbenhed og fælles engagement i at nå målene sammen, og flere medarbejdere har nået både 20,30 og 40 års ansættelse. Der tilbydes løn efter kvalifikationer, pensionsordning, fritvalg og sundhedsforsikring.

Vi forventer 

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende rolle, fx som lønmedarbejder, lønbogholder eller lønassistent, og derfor har en solid forståelse for lønadministration, personalejura samt overenskomster, og kan fungere som den naturlige go-to person, når løn og HR skal gå hånd i hånd. Du behersker både dansk og engelsk og trives med at supportere medarbejdere på tværs af organisationen i en hverdag, hvor ingen dage er ens. Du arbejder godt i forskellige IT-programmer, og kender du til Promark og LessorLøn er dette kun en fordel.

Din profil

Du er struktureret og detaljeorienteret, men kan samtidig holde overblikket, når deadlines skal overholdes. Du trives med at være selvkørende, men sætter også pris på at sparre og dele viden.


Du opnår størst succes i rollen, hvis du:

  • Er systematisk, serviceminded, imødekommende og har lyst til at være en aktiv del af teamet med fysisk tilstedeværelse på kontoret
  • Er fleksibel, selvkørende og kan bevare overblikket, da opgaverne er forskellige og til tider mange
  • Har evnerne til at prioritere arbejdsopgaverne, så du hele tiden sikrer tilfredsstillende leverancer til tiden og sikrer rettidig opfølgning
  • Trives med personlig kontakt og support og formår at skabe en god dialog med både ledere og medarbejdere

Om Roulunds Braking

Roulunds Braking A/S er en dansk producent af bremsedele og bremser til bilindustrien, og er i dag en af verdens førende producenter af friktionsmaterialer af høj kvalitet til bilindustrien, med salg og kunder over hele verden. Roulunds Braking har hovedkvarter, produktion og lager i Odense, og har derudover datterselskaber i Frankrig og Polen. Vil du vide mere om Roulunds Braking læs med her: www.roulunds-braking.eu

Ansøgning 

Kan du se dig selv i stillingen som lønbogholder, hører vi gerne fra dig snarest muligt. Send venligst en ansøgning og dit CV via ansøgningslinket her. Vi holder samtaler løbende. Ved evt. spørgsmål er du velkommen til at kontakte Rikke Vojer Kern på tlf. 70201512 alle hverdage. 

Bemærk alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annoncen. 

 

 

Log ind