RelationMedia A/S søger en engageret og struktureret HR-koordinator, der brænder for at rekruttere, onboarde og fastholde vores stærke team af freelancemedarbejdere. Trives du i et dynamisk miljø med både drift og udvikling? Så er det måske dig, vi leder efter.
Som HR-koordinator får du en central funktion i organisationen. Du vil hver dag være i dialog med både nye og erfarne freelancemedarbejdere (Brandere / Brandambassadører) og sikre en god og ikke mindst nærværende oplevelse i håndteringen af deres ansættelsesforløb. Dit primære fokus bliver rekruttering, onboarding og fastholdelse – og her er nøglen at skabe kortere afstand mellem medarbejderne og kontoret, uanset hvor i landet de befinder sig.
Derudover får du ansvaret for løbende at optimere og udvikle vores arbejdsgange på tværs af hele HR-området i relation til vores freelancere. Du vil samtidig spille en væsentlig rolle i et planlagt systemskifte i første halvdel af 2026.
Du har løbende dialog med flere i team, herunder HR-ansvarlige samt den booking ansvarlige. Ligeledes vil der være løbende dialog med de personer som sidder med ansvaret for afvikling af events. Der vil derfor være sparring om bl.a. personalesagsbehandling, rekruttering, medarbejderfastholdelse, kompetenceudvikling og andre HR-indsatser.
Ansvarsområder:
Rekruttering og onboarding: Tilsikre den rette rekrutteringsstrategi, generel støtte i rekrutteringsprocesser og sikre en smidig onboarding af nye medarbejdere.
Fastholdelse: Tilsikre at vi formår at fastholde og udvikle vores medarbejdere løbende, herunder agere som medarbejdernes nærmeste leder.
Optimering af HR for freelancere: Tilsikre en løbende optimering af processer og procedurer for håndtering af freelancemedarbejdere, herunder spille en central rolle i systemskifte (som anvendes til oprettelse, booking mv. af freelancemedarbejdere)
For at kunne lykkes i rollen, ser vi gerne at:
· Det falder dig naturligt at opbygge og vedligeholde relationer, som bl.a. kommer til udtryk ved, at du kan omgås alle typer mennesker samt at du har gode formidlingsevner i både skrift og tale.
· Trives i at jonglere mange og alsidige opgaver i løbet af din arbejdsdag, hvor det er afgørende, at en god struktur og prioritering af opgaver er en del af din arbejdsrutine.
· Har et løsningsorienteret mindset.
Det er ikke et krav, at du har erfaring fra en lignende stilling, men det forventes at du har en interesse indenfor HR og mennesker samt at du har en relevant uddannelse, der understøtter HR-profilen.
Vi tilbyder:
· Et alsidigt og selvstændigt job med høj grad af fleksibilitet.
· Ansvar for egne opgaver og ikke mindst mulighed for personlig udvikling.
· Mulighed for at blive en del af en succesfuld organisation i vækst, præget af engagement, kreativitet og ikke mindst humor.
· Gode ansættelsesvilkår med fast løn, pensions-, sundheds- og frokostordning.
RelationMedia A/S arbejder med en bred vifte af services inden for marketing, branding og salg. Vi koordinerer aktiviteter for nogle af Danmarks største virksomheder og har lige nu 250 freelancemedarbejdere samt 50 fastansatte fordelt mellem kontoret i Skanderborg og de danske landeveje.
Arbejdstid og -sted: Stillingen tilbyder en fleksibel arbejdstid på 32 eller 37 timer ugentligt på vores kontor i Skanderborg. Stillingen er ledig fra den 1. januar 2026 eller senere efter aftale.
Lyder stillingen som noget for dig? Så send din ansøgning og CV til job@relationmedia.dk og skriv ”HR koordinator” i emnefeltet. Vi afholder jobsamtaler løbende og afslutter processen, når den rette kandidat er fundet. Vi glæder os til at læse din ansøgning!
Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt Magnus Dalsgaard, CFO RelationMedia A/S, på mail: md@relationmedia.dk eller telefon +45 2112 4470.