HR konsulent til Kriminalforsorgen Vest, HR enheden

fuldtid
HR konsulent til Kriminalforsorgen Vest, HR enheden
  • Områdekontoret Vest, Aarhus Nord
  • Mosevej 5B, 8240 Risskov
Er du interesseret i at drive de administrative HR-processer og kerneopgaver, såsom rekruttering, lønforhandling og ledelsessparring? Er du hertil en god formidler, som kan servicere og rådgive ledere og understøtte en sammenhængende og stabil drift i en alsidig organisation med stor politisk bevågenhed? Så kan det være dig, vi søger som vores nye kollega pr. 1. september 2025

Dine ansvarsområder
Du skal løse alle dele af de personaleadministrative opgaver i tæt samarbejde med dine kolleger i HR-enheden. Du bliver en del af et team, hvor samarbejde og løbende kollegasparring er en naturlig del af hverdagen.

Du får i kraft af din rolle en bred snitflade på tværs af kriminalforsorgen. Opgaverne er mange og varierede, men kan bl.a. bestå af:

  • Servicering og rådgivning af lederne i alle ansættelsesprocessens faser inden for både overenskomstansættelser samt tjenestemandsansættelser.
  • Dette indebærer blandt andet ydelse af sparring vedrørende indhold af stillingsopslag, varetagelse af lønforhandling med de forhandlingsberettigede organisationer, overenskomst- og aftalefortolkning samt udarbejdelse af ansættelsesbreve.
  • En bred vifte af personaleadministrative HR-opgaver, såsom rokeringsskrivelser, seniorordninger, barsels- og orlovsadministration, partshøringer og lignende.
  • Medvirken til løbende udvikling og optimering af arbejdsgange og processer samt bidragelse til sikring af høj datakvalitet i ledelsesinformation til brug for den løbende ledelsessparring.
  • Alt efter dine kompetencer, interesser og ambitioner, vil det desuden være muligt at prøve kræfter med andre større og mindre projekter, leverancer og opgaver inden for HR-området.
  • Du kan endvidere blive ansvarlig for varetagelse af de administrative opgaver vedr. vores elever, som er under uddannelse til bl.a. fængselsbetjent og værkmester.
Om dig

  • Du har en relevant uddannelse, gerne suppleret med flere års HR-erfaring.
  • Det er især en fordel, hvis du har erfaring med overenskomst- og aftalefortolkning, lønforhandlinger og samarbejdet med fagforeninger og tillidsrepræsentanter, samt med løn- og ansættelsesvilkår på statens område.
  • Du har god talforståelse, og du har flair for anvendelse af nye it-systemer og optimering af arbejdsgange.
  • Du kan sætte dig ind i bekendtgørelser, overenskomster og andre regelsæt, og du tager imod nye opgaver med nysgerrighed og interesse.
  • Det skal falde dig naturligt at yde målrettet service samt at levere høj kvalitet i opgaveløsningen.
  • Du kommunikerer tydeligt og konstruktivt, såvel mundtligt som skriftligt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Vi har fleksibel arbejdstid, og du har mulighed for at arbejde hjemme, når det passer med opgaver, da vi sætter pris på et stærkt fagligt fællesskab og tæt kollegial kontakt.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen, og tjenestestedet er Områdekontoret i Aarhus, Mosevej 5B, 8240 Risskov. Du vil skulle påregne lejlighedsvise besøg på institutioner i hele Kriminalforsorgen Vest.

Der er et antal stillinger ledig til besættelse med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen. Stillingerne er til besættelse den 1. september 2025 eller efter nærmere aftale.

Ansøgning
Du søger stillingen via linket ”Søg stillingen”

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og øvrige relevante bilag skal være modtaget senest den 19. juni 2025. Der udvælges kandidater umiddelbart efter ansøgningsfristen, og der indkaldes til samtale i uge 25, 2025. Det forventes at afholde første samtale den 24. juni 2025 og 2. samtale i uge 27, 2025.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Inden ansættelse skal du ligeledes medsende dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser. Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Enhedsleder Jeanne Dybbøl på tlf. nr. 7255 8258, pr. e-mail: Jeanne.Dybbol@krfo.dk.

Om Kriminalforsorgen Vest
Kriminalforsorgen Vest er ét af to geografiske kriminalforsorgsområder på landsplan og har cirka 2.300 ansatte. Områdekontoret er en stabsfunktion for vores fængsler, arresthuse, afdelinger i frihed, herunder fodlænkeafdelinger, udslusningsfængsler og et udrejsecenter, der geografisk er placeret i Jylland og på Fyn. Områdekontoret varetager opgaver i tæt kontakt med institutionerne indenfor bl.a. HR og personaleadministration, økonomistyring, daglig kapacitets- og belægsstyring, klientsagsbehandling, resocialisering og sikkerhed. For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk.

Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge.





Log ind