HR-konsulent med teknisk indsigt

fuldtid
HR-konsulent med teknisk indsigt
  • Økonomistyrelsen
  • Landgreven 4, 1301 København K
Vil du være med til at digitalisere kompetenceudvikling i staten?

Kontorets kerneopgave er udbredelse og digitalisering af læring og kompetenceudvikling i staten. Det gør vi med udgangspunkt i statens eLæring og Talent Management løsning – Campus. Løsningen er en del af økonomistyrelsens løn og HR-suite.

Vores opgaver er mangeartede og består bl.a. af at; opdatere og vedligeholde vores store katalog af digitale kurser, rådgive vores kunder om best practices inden for læring og kursusadministration, og levere digital understøttelse af en række centrale HR-processer, som fx udviklingssamtaler, performance review, udviklingsplaner og 1:1.

Campus har 120.000 brugere og er baseret på en af verdens førende Talent Management løsninger.

Om dig Vi forestiller os at du har en relevant uddannelse og nogle års erfaring fra en HR-afdeling. Gerne indenfor kompetenceudvikling og læring. Det er en fordel hvis du har kendskab til LMS og Talent Management-løsninger.

Vi forventer, at du er en holdspiller, der kan arbejde struktureret, analytisk og selvstændigt. Du skal trives med arbejdsopgaver inden for både rådgivning, og drift.

Som medarbejder i kontoret vil du have mange forskellige kontaktflader og da opgaverne ofte er komplekse, kræver de, at du er god til at inddrage og kommunikere med vores systemleverandører, kunder og kollegaer i huset.

Eksempler på arbejdsopgaver Som en del af Campus gruppen vil du have ansvar for, eller deltage i følgende arbejdsopgaver:

  • Etablering og optimering af digitale HR-forretningsprocesser inden for læring og kompetenceudvikling.
  • Udarbejdelse og implementering af koncepter for eks.; læringspakker, udviklingsplaner, performanceprocesser og pre-/onboarding.
  • Undervisning, løsning af supportsager og systemopsætning
  • Onboarding af kunder i ny system funktionalitet
Om os Du bliver en del af kontoret for HR- og Kompetencesystemer. Vi er ansvarlige for drift og videreudvikling af Økonomistyrelsens løn og HR suite. Vores kunder er både statslige og selvejende institutioner.

Kontoret består af 30 kolleger der prioriterer gode kollegiale relationer, tæt samarbejde og udveksling af viden og kompetencer. Vi hjælper hinanden, og trivsel og arbejdsglæden, om sammen at skabe gode digitale løsninger for vores kunder, er i fokus. Vi fejrer hinandens succeser, prioriterer sociale arrangementer og har ofte en fredagsbar med quiz i kalenderen.

Hos Økonomistyrelsen er vi optaget af at være på forkant med den teknologiske udvikling, vi bruger AI-værktøjer og markedsledende HR applikationer i vores arbejde.

Som en del af Finansministeriets koncern kommer du til at arbejde for en effektiv og sammenhængende offentlig sektor. Vi tænker på tværs og bygger fælles løsninger, der gør det nemmere for institutioner at løse deres kerneopgaver – til gavn for borgere, virksomheder og samfundet.

Du kan læse mere om Økonomistyrelsen her: https://oes.dk/digitale-loesninger/.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk , eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte souschef Christian Gausbo på telefon 2120 2463, mail chrgau@oes.dk - eller kontorchef, Per Helmer Roos på tlf. 4090 6094, mail peher@oes.dk.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 12. december 2025. Samtaler afholdes løbende.

Vi forventer at kunne besætte stillingen inden jul og byde vores nye kollega velkommen senest 1. februar 2026.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Log ind