Dansk Dekommissionering søger dig, der vil være med til at beskytte mennesker og miljø mod stråling Bliv en del af en unik og vigtig samfundsopgave i Danmark; Dekommissioneringen af de nukleare anlæg på Risø.
Som helseassistent hos Dansk Dekommissionering spiller du en central rolle i opgaven med at sikre strålebeskyttelse døgnet rundt. En opgave der er en fundamental del af arbejdet med de nukleare anlæg.
Om stillingen Som helseassistent hos Dansk Dekommissionering bliver du en del af enheden Strålebeskyttelse (STR). Det er enheden med ansvar for strålebeskyttelse, karakterisering af radioaktivt affald og analyser fra forskellige anlæg på Risø.
Som helseassistent vil dine primære arbejdsopgaver være:
- Strålingsmålinger og analyser
- Overvågning af arbejdsoperationer ved demontering af anlæg
- Kontrol af udstyr og sikring af overholdelse af strålebeskyttelsesprocedurer
- Dokumentation af måleresultater
- Arbejde i klassificerede laboratorier
Stillingen er som udgangspunkt en ordinær 37 timers stilling med dagsvagter, men du vil efter behov skulle indgå i en vagtordning med treholdsskift og sovevagter.
Fra uddannelse til praksis For at kunne arbejde som helseassistent hos Dansk Dekommissionering, skal du igennem en 6 måneders intern uddannelse.
Uddannelsen består af en solid kombination af teori og praksis over seks måneder, hvor du opnår værdifuld viden og færdigheder. Her er der især lagt vægt på den praksisnære del for at sikre en så smidig og naturlig overgang fra uddannelsen til rollen som helseassistent.
Uddannelsen afsluttes med skriftlige og mundtlige eksaminer.
Under hele uddannelsen får du professionel vejledning og sparring, ligesom du fra din første dag vil være en fuldt integreret del af enheden STR.
Din baggrund Vi søger dig, der har en baggrund som miljøtekniker, miljøteknolog, laborant, laboratorietekniker eller lignende teknisk baggrund.
Du skal evne at prioritere arbejdsopgaver selvstændigt, også i travle og pressede situationer. Du arbejder struktureret og bevarer overblikket, selv når tempoet er højt, og du formår at træffe beslutninger hurtigt og effektivt.
Du skal være fleksibel og villig til at indgå i treholdsarbejde. Ligesom det er vigtigt for os, at du er ansvarsbevidst og evner at samarbejde med forskellige fagligheder på en konstruktiv måde.
Erfaring er ikke et krav, men vi lægger stor vægt på mødestabilitet og evnen til at prioritere og planlægge arbejdsopgaver selvstændigt.
I din rolle vil det desuden være vigtigt, at du formår at kommunikerer klart og tydeligt, da du som helseassistent vil have en vigtig overvågende og rådgivende rolle i strålebeskyttelsen.
Derudover er det et krav at du:
- Har matematiske færdigheder
- Er fortrolig med IT, primært Windows og Office pakken
- Kan læse teknisk information på engelsk
- Har kørekort til personbil
Vi tilbyder flotte naturskønne omgivelser, tværfagligt samarbejde, fleksible arbejdsvilkår og meget mere Som ansat hos Dansk Dekommissionering bliver du en del af en arbejdsplads der:
- Prioriterer medarbejderstrivsel i høj grad
- Har et udfordrende og varieret jobindhold med gode muligheder for kompetenceudvikling
- Er præget af tværfagligt samarbejde og stor faglighed i opgaveløsningen
- Har et inspirerende og sikkert arbejdsmiljø i naturskønne omgivelser
- Har flekstid og 37 timers arbejdsuge inklusiv frokostpause
Vi forventer at afholde 1. ansættelsessamtaler fredag den 6. juni og tirsdag den 10. juni 2025 og 2. ansættelsessamtaler den 16. og 17. juni 2025.
Inden 2. samtale vil der være en personligheds- og kognitiv test.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til relevant overenskomst i staten med indplacering i henhold til din anciennitet og forhandling af tillæg efter kvalifikationer.
Dansk Dekommissionering opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Dansk Dekommissionering er en røgfri arbejdsplads.