HR Business Partner

fuldtid
HR Business Partner
  • Bornholms Energi og Forsyning -Skansevej
  • Skansevej 2, 3700 Rønne
Vil du være med til at skabe Bornholms bedste arbejdsplads?

Vi søger en HR Business Partner, der kan kombinere udvikling og rådgivning med praktiske HR-opgaver – og som trives i en rolle, hvor man både får ansvar og mulighed for at præge en HR-funktion i udvikling.

Hos Bornholms Energi & Forsyning arbejder vi målrettet for et bæredygtigt Bornholm. Vi har høje ambitioner – både for vores forsyningssikkerhed og for vores arbejdsplads. Vi vil skabe et miljø, hvor dygtige medarbejdere trives, udvikler sig og har lyst til at blive.

Derfor styrker vi nu vores HR-setup med endnu en HR Business Partner, der sammen med vores nuværende HR Business Partner og lønmedarbejder skal løfte hele HR-paletten i tæt samarbejde med ledelsen.

Din rolle

Som HR Business Partner bliver du en central rådgiver og sparringspartner for virksomhedens ledere. Rollen er bred og spænder fra strategisk udvikling til drift – og du får en vigtig rolle i at drive og gennemføre HR‑projekter, der udvikler både ledere, medarbejdere og organisationen som helhed.

De to HR‑roller er ligestillede, og ansvarsområderne fordeles ud fra jeres kompetencer. I får hver jeres dedikerede forretningsområder, hvor I fungerer som faste partnere for ledelsen. Samtidig vil der være tæt sparring, fælles projekter og naturlig backup for hinanden, så HR‑funktionen står stærkt hele året. Projekterne spænder fra udviklingsinitiativer til implementering af nye HR‑tiltag.

HR er organisatorisk placeret i Koncernsupport, hvor du bliver en del af et fagligt miljø med kolleger inden for miljø, bæredygtighed (ESG), jura, beredskab, public affairs, økonomi og direktionssupport. Fælles for os alle er, at vi går på arbejde for at understøtte vores kolleger i hele koncernen.

Dine opgaver kan bl.a. være:

  • Rådgivning og sparring med ledere om HR-relaterede spørgsmål, herunder også personalejura
  • Udvikling og implementering af strategier for kultur, rekruttering og fastholdelse – herunder også talentudvikling.
  • Projektledelse af HR-initiativer som f.eks. etablering af et tværorganisatorisk onboardingprogram.
  • Ledelsesudvikling og coaching for at styrke ledernes kompetencer.
  • Opbygning af uddannelses- og kompetenceprogrammer, inkl. karriereveje.
  • Koordinering og opfølgning på årlige HR-processer, som MTU, MUS og lønproces.
  • Sikre compliance og opdatering af HR-politikker og personalehåndbog.
  • Understøtte trivsel og håndtere medarbejderrelaterede spørgsmål.
  • Anvende HR-data til analyse og opfølgning i forbindelse med fx fastholdelse og medarbejdertilfredshed.
Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse og erfaring fra en HR-rolle, hvor du har rådgivet og sparret med ledere.
  • Har et grundlæggende kendskab til personalejura.
  • Har erfaring med at drive HR-projekter og kan arbejde struktureret med udviklingsinitiativer.
  • Trives med at skabe resultater, kan arbejde selvstændigt og er tryg ved at træffe beslutninger.
  • Har strategisk forståelse og forretningsindsigt – og er dygtig til at opbygge relationer.
  • Har det godt med en bred rolle, hvor både udvikling og praktiske opgaver er en naturlig del af hverdagen.
Vi er åbne for både dig med nogle års erfaring og dig, der er mere erfaren – det vigtigste er, at du har lyst til at være en aktiv del af en HR-funktion i udvikling.

Vi tilbyder

  • Et spændende job på en dynamisk og innovativ arbejdsplads med højt til loftet og en uformel tone.
  • Gode kolleger og kort vej fra idé til handling – du får mulighed for at se effekten af dit arbejde.
  • Fleksibilitet i hverdagen, herunder mulighed for hjemmearbejde – men med en klar forventning om fysisk tilstedeværelse, da relationer og nærvær er afgørende for at lykkes i rollen.
  • En unik mulighed for at arbejde med HR på Bornholm, hvor livskvalitet og natur går hånd i hånd med faglige udfordringer.
Du refererer til afdelingsleder Johanne Kiørboe Graulund, og dit primære arbejdssted bliver fra vores kontorer i Rønne. Stillingen er en fastansættelse på fuldtid.

Der er ansøgningsfrist den 11. januar 2026 - vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV - og skulle du have spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Johanne Kiørboe Graulund.





Log ind