HR-assistent og PA for ledelsen søges til virksomhed i vækst

fuldtid
HR-assistent og PA for ledelsen søges til virksomhed i vækst
  • JØRGEN JENSEN DISTRIBUTION A/S
  • Uhregårds Alle 2 7430 Ikast

Er struktureret kontorarbejde, hvor det, at gå i detaljen, en naturlig ting for dig?
Synes du det er spændende at have skiftende arbejdsopgaver indenfor bestemte områder?
Kunne du tænke dig en stilling hvor du har daglig kontakt med kollegaer og samarbejdspartnere?

Så er vores nyoprettede stilling som HR-assistent og PA for ledelsen måske for dig 😊
Hos JJD har vi brug for flere kompetencer for at understøtte vores vækst.

Som HR-assistent og PA for ledelsen skal du bl.a.:

•         Oprette og vedligeholde kontrakter, stamdata mv. på tværs af systemer for timelønnede
•         Være første stop for timelønnede ved spørgsmål omkring løn eller overenskomst
•         Lave lønkørsel for timelønnede hver 14. dag
•         Styre indberetninger til det offentlige
•         Udvikle strukturen ved både on-/off-boarding og vores strategi ”Mennesker Først”
•         Være sparringspartner for ledelsen omkring HR, baseret på dine indsigter
•         Drive vores intranet og assistere omkring sociale medier
•         Klare ad-hoc administrative opgaver af forskellig art

Du vil fungere som en blæksprutte i administrationen, med en fast fod i dit HR-arbejde. Vi er en lille organisation som hjælper hinanden på tværs, men hver især har vores ansvarsområder.

Dit ansvarsområde vil have udgangspunkt i HR arbejde omkring vores timelønnede, og udviklingen af en decideret HR-funktion i organisationen. Samtidig vil du spare med ledelsesgruppen i forbindelse med udviklingen af funktionen, men også i klassiske PA-opgaver.

Vi forestiller os at du kommer fra en stilling hvor du har siddet med løn og HR tidligere, så du har forståelsen af hvad det betyder når man snakker onboarding, offboarding, overenskomst, medarbejdertilfredshed og alt derimellem. Du har en naturlig nysgerrighed for mennesker og flair for at snakke med alle typer.
Du slipper ikke opgaven før den er færdig eller givet videre til en kollega, og din bedste ven i den daglige værktøjskasse er to-do lister og remindere i Outlook.
Vigtigst er at du ikke er bange for at gå til hånde, og gerne veksler mellem opgaver, hvor der på travle dage vil være opgaver man er nødt til at gå til og fra, men stadig have overblikket over, hvad enten det er for dig selv, eller videre ud i organisationen der skal følges op.

Du kan forvente at få en arbejdsplads med højt til loftet i mere end en forstand, en arbejdsplads som giver plads til fleksibilitet og forskellighed men også en arbejdsplads hvor vi stiller krav til hinanden og hjælper med at spille hinanden gode i vores forskellige funktioner så vi sammen lykkedes.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV på en mail til vores økonomi og IT-chef Steffen Borg, på sb@jjd.dk. Har du spørgsmål til stillingen er du også meget velkommen til at skrive en mail eller ringe på 29693160.

Ansøgningsfristen er 10. august 2025, og vi indkalder til samtaler umiddelbart herefter.
Løn og vilkår aftales efter kompetencer. Stillingen forventes at tilbyde 32-37 timer.
Vi ønsker en tiltrædelse hurtigst muligt, men venter selvfølgelig på den rette kollega.

 

Om Jørgen Jensen Distribution A/S
JJD er en moderne transport- og logistikvirksomhed som beskæftiger over 130 medarbejdere, med hovedsæde i Ikast og en satellit afdeling i Karlslunde. Med 60 egne lastbiler, og via vores netværk Dansk Distribution, kommer vi rundt i hele Danmark hver dag, og tilbyder skræddersyede lager- og transportløsninger til vores kunder.
Vi vandt Danish Transport Award i 2022 hvor fokus var på CSR og medarbejdertrivsel.

Log ind