Hotel tekniker

fuldtid
Hotel tekniker
  • Go Hotel City
  • Lergravsvej 53, 2300 København
Go Hotel City søger tekniker fuldtid

Go Hotels søger en dygtig og serviceminded hotel tekniker på fuldtid til vores dejlige Go Hotel City 250 m fra Amager Strand.

Får du energi af at gøre en forskel for vores mange gæster, være en del af et dynamisk arbejdsmiljø og nyder du at have flere bolde i luften og et bredt arbejdsområde? Så er det dig vi leder efter som tekniker hos os!

Go Hotel City byder på 130 værelser samt 10 hotellejligheder. Vi har et mindre mødelokale, receptionen findes på 4. sal og tagterrassen byder på den dejligste brise.
Go Hotels er en hotelkæde i vækst med 6 Go Hoteller i Københavnsområdet samt 2 badehoteller i Rødby og på Bornholm. Vi har flere hoteller på vej og vi glæder til at fortsætte opbygningen af et skærkt Hotelbrand.

Stillingen er på fuldtid og din vagtplan vil som udgangspunkt være i tidsrummet 06-17 mandag - fredag samt med vagtkørsel i tilfælde af akut opstået behov. Stillingen er meget fleksibel og er bygget på gensidig tillid, du får et tæt samarbejde med en fantastisk Hotelchef. Der stemples ind og ud via en app således at vi passer på hinandens arbejdstimer.
Du vil indgå i en buddy ordning hvor teknikerne på tværs af hotellerne hjælper hinanden ved ferie og sygdom.

Du skal være serviceminded, have hænderne godt skruet på og have lyst til at gøre en forskel for vores skønne gæster. Du vil som oftest arbejde alene som tekniker - dog i samarbejde med de øvrige afdelinger af hotellet og dine kollegaer. Det er derfor ekstra vigtigt at du kan lide at arbejde selvstændigt og er en god selvstarter.

Da du har en meget bred kontaktflade er det vigtigt at du kan kommunikerer på alle niveauer af organisationen og tage aktivt del af det hotel du befinder dig på.
Vi er en flad organisation med højt til loftet. Du har derfor muligheden for at træffe beslutninger og have stor indflydelse på egen hverdag.

Det er et krav at du har tidligere erfaring fra lignende job, fag eller andet. Vi forestiller os evt. at du har en baggrund som ejendomsservicetekniker, et håndværksmæssigt fag eller anden baggrund som kan give erfaring indenfor dette område.

Arbejdsopgaver:

  • Vedligeholdelse af vores værelser og offentlige områder
  • Malerarbejde, lister, huller og mindre flader
  • Vedligeholdelse af udendørs områder
  • Løbende kvalitetskontrol af værelserne, udbedring af fejl og mangler
  • Deltage med din viden i forbindelse med projekter på værelser og områder
  • Opsøgende på problemstillinger på driften
  • Koordinering med housekeeping og reception
Vi tilbyder:

  • En uformel tone, hvor vi værdsætter humor og glæde højt
  • Et arbejde hvor du er en central del af hotellets drift og gæstens oplevelser
  • Sundhedsordning og gode vilkår
  • Gode priser på vores hoteller samt andre tilbud
Profil og egenskaber:

  • Du brænder for at arbejde i et dynamisk miljø med mange forskellige slags gæster
  • Du erfaring - evt. som håndværker, ejendomsservicetekniker, handymand/kvinde
  • Du behersker dansk og engelsk i tale og i skrift på et avanceret niveau
  • Du har forståelse for IT – vi benytter Mews Hotelsystem til at registere værelsesvedligehold
  • Du har en god energi og en positiv indstilling – samtidig med at du er proaktiv og tager ansvar for din arbejdsplads
Ansøgning:
Kan du se dig selv i ovenstående og er du klar på en spændende hverdag, så send en ansøgning samt CV allerede i dag !

Der bliver indkaldt til samtaler løbende. Stillingen er til tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale

Vi forholder os udelukkende til ansøgninger direkte gennem systemet grundet GDPR.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!



Log ind