Hosting & Engagement Coordinator

deltid
Hosting & Engagement Coordinator
  • AFS INTERKULTUR
  • Nordre Fasanvej 111, 2000 Frederiksberg
Engagementskonsulent til de klassiske udvekslingsprogrammer for unge i alderen 15-18 år hos AFS Interkultur’s svenske programindsats.
Motiveres du af at arbejde engageret og struktureret mod et fælles mål i tæt samarbejde med dygtige frivillige og kolleger? Er du ikke bange for at gribe knoglen og tale med nye mennesker? Og synes du, det er spændende at arbejde for en sag, der handler om at skabe kulturmøder og mellemmenneskelig forståelse på tværs af landegrænser? Taler du svensk og forstår dansk?

Så kunne det være dig, vi leder efter til stillingen som engagementskonsulent med fokus på værtsteamets svenske indsats hos AFS Interkultur - Danmarks største og ældste non-profit udvekslingsorganisation.

Til foreningens sekretariat på Frederiksberg søger vi en engageret kollega til at arbejde med rekruttering og understøttelse af værtsfamilier til vores internationale udvekslingsstudenter samt administration af værtstilbuddene med særlig fokus på Sverige.

Dit arbejdsområde
AFS Interkultur modtager årligt udvekslingsstudenter under 18 år fra hele verden, som kommer på skoleophold og bor hos frivillige værtsfamilier. Du vil være ansvarlig for en bred vifte af opgaver relateret til rekruttering og administration af værtstilbuddene i Sverige. Du indgår i et tværgående dansk-svensk team med daglig kontakt til frivillige, kolleger og internationale partnere.

Jobindhold
● Aktiv rolle i kampagneindsatser for rekruttering af værtsfamilier i Sverige
● Behandling og administration af ansøgninger
● Placering af udvekslingsstudenter hos værtsfamilier
● Kontakt med svenske frivillige og opbygning af frivillig-netværket i Sverige
● Koordinering af opholdstilladelser og logistik omkring ankomst/afrejse
● Kontakt med internationale AFS-partnerorganisationer
● Samarbejde om annoncering og markedsføringsaktiviteter
● Generel understøttelse og support til frivillige
● Support til svenske værtede deltagere og værtsfamilier

Dine kvalifikationer
● Du har stærke kommunikationsfærdigheder og trives med både administrativt og relationelt arbejde
● Du taler flydende svensk og forstår dansk, og du har gode engelskkundskaber
● Du arbejder struktureret og bevarer overblikket over mange opgaver og detaljer
● Du er udadvendt, fleksibel og samarbejdsorienteret
● Du har erfaring med CRM-systemer og måske med kampagner, salg eller markedsføring
● Du har gerne erfaring fra frivilligbaserede organisationer og/eller internationalt samarbejde (ikke et krav)

Om stillingen
Stillingen er på 25-30 timer om ugen med arbejdssted på Frederiksberg. Du bor nok i Danmark eller Malmø-området. Der er højsæson fra maj til august, hvor der vil være begrænset mulighed for at afholde ferie.

Løn og ansættelsesforhold aftales nærmere i forbindelse med ansættelsen.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Programleder Niels Bak på tlf. 6646 7830 eller niels.bak@afs.org.

Ansøgning samt CV bedes sendt senest d. 3. August til job.dk@afs.org. Samtaler afholdes løbende. Ansættelse snarest muligt.

Om AFS Interkultur: AFS Interkultur er en non-profit organisation, der arbejder for fred gennem interkulturel forståelse. Vores programmer er hovedsageligt udvekslingsophold i hele verden. Vi sender og modtager årligt omkring 500 unge, der ønsker at lære sig selv og verden at kende gennem personlige kulturmøder. I Danmark har AFS Interkultur omkring 25 lokalforeninger, der drives af 450 aktive frivillige. Læs mere om os på www.afs.dk.

Log ind