Har du en stor kærlighed og interesse for mad, og gør du dig umage med rengøring?
På Hospice Vendsyssel arbejder vi alle med ét formål; at lindre og skabe de bedste rammer for vores patienter og pårørende. Vi er et hus, hvor intet er ligegyldigt og alt har værdi.
På Hospice Vendsyssel er tværfagligt samarbejde en stor del af kerneopgaven. Det betyder, at du ud over dit eget køkken- og rengøringsteam, som består af 4 kollegaer, også vil have sygeplejersker, læger, psykolog, socialrådgiver, musikterapeut, pedel og sekretær som kollegaer. Herudover er der tilknyttet en stor gruppe frivillige.
På Hospice Vendsyssel har vi både ”synlig” rengøring og køkkenpersonale. Det vil sige, at du udfører dit arbejde i rengøringen på patientstuerne mens der er patienter og pårørende. Det betyder, at du har mod på at møde vores patienter og pårørende præcis, hvor de er.
Ligeledes prioriterer vi, at køkkenet går ”stuegang”, så vi imødekommer vores patienter bedst muligt ift. madens betydning. Du agerer professionelt, er serviceminded, sætter en stor ære i ordentlighed og udstråler ro.
Det er vigtigt, at du som ansat i køkken og rengøring også føler et ansvar for at bidrage til at højne patientens livskvalitet.
Du vil naturligvis blive oplært grundigt i dine arbejdsopgaver, men det vil absolut være en fordel, at du har uddannelse- og/eller erhvervserfaring indenfor køkken/service eller rengøringsfaget og gerne fra sundhedsvæsenet.
Vi har brug for en kollega, der er mødestabil, fleksibel og ansvarsbevidst. Gerne detaljeorienteret og kreativ i et køkken, og går de to ekstra skridt for, at vi sammen lykkes til gavn for vores patienter og pårørende.
Vi vægter selvstændighed højt og dermed flair for, på eget initiativ at se, hvor der lige trænger til en ekstra hånd.
Vi tilbyder til gengæld et fantastisk job, hvor du i samråd med dine kollegaer er med til at tilrettelægge hvordan opgaverne løses.
Vi har et sundt arbejdsmiljø, som vi værner om. På Hospice Vendsyssel er der højt til loftet, og en god balance mellem det faglige, seriøse og det humoristiske.
Om osEt ophold på hospice er for uhelbredeligt syge og døende. Vi har både patienter indlagt til livets afslutning og til et symptomlindrende ophold, hvorefter de udskrives igen.
Vi har plads til 9 patienter og deres pårørende.
Du kan læse mere om vores fantastiske arbejdsplads her
Hospice Vendsyssel - Hospice i Frederikshavn, Nordjylland (hospice-vendsyssel.dk)AnsættelsesvilkårFordeling af timerne vil være ca. 20 timer i køkkenet og ca. 12 timer i rengøringen, dog må variation forventes ifm. ferie, kurser og anden aktivitet i huset.
Arbejdstiden er på hverdage i køkkenet ca. kl. 7.00-14.00, hver 3. weekend og man deles om helligdagsvagter.
Dage i rengøringen kan mødetiden variere lidt.
Ferie og helligdage planlægges i samarbejde med dit team.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst + hospicetillæg
AnsættelsesprocessenDu er meget velkommen til at kontakte køkkenleder Helene Wærens for yderligere information om stillingen på telefonnr. 44 22 64 70, og en evt. rundvisning.
Ansøgningsfristen er den 16. januar 2026.
Ansøgningen sendes på mail til wip@hospice-vendsyssel.dkVi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 21. januar.
Har du ikke modtaget en mail fra os inden dato for samtaler, må stillingen forventes at blive besat til anden side.