Høstmedhjælpere til vægt, ekspedition og lager i vores afdelinger i Jylland og på Fyn

deltid
Høstmedhjælpere til vægt, ekspedition og lager i vores afdelinger i Jylland og på Fyn
  • DANISH AGRO Galten

I Danish Agro er der en helt speciel stemning om sommeren, når vi i fællesskab skal være med til at sikre, at høsten kommer godt i hus. Så hvis du er på udkig efter et sommerjob, hvor både energien og tempoet er højt, så er det dig, vi mangler!

Vi søger lige nu høstmedhjælpere til tidsbegrænset stillinger til vores vægt og ekspedition i perioden juli og indtil høsten er overstået cirka medio september. 

Arbejdstiden ligger primært om eftermiddagen og aftenen samt weekendarbejde. Dog kan der også forekomme vagter i dagtimerne alt efter, hvilken afdeling, man vælger.

Da det er et sommerjob skal du være forberedt på, at når solen skinner, så har vi rigtig travlt.

Arbejdsopgaver
Arbejdsopgaverne vil primært bestå af at håndtere og betjene kunder, ind- og udvejning af korn og råvarer,  samt øvrige ad hoc opgaver. Som ny medarbejder i en tidsbegrænset periode, vil oplæring være af stor prioritet for os – ligeledes at inkludere dig i det daglige sociale miljø hos Danish Agro. 

Din profil
Vi forstiller os, at du er i gang med et sabbatår eller i gang med en videregående uddannelse og gerne vil tjene penge i din sommerferie. Vigtigst er, at du kan arbejde i overstående periode, og at du:

  • Er fyldt 18 år
  • Behersker det danske sprog i skrift og tale
  • Er mødestabil og ikke bange for at tage fat, heller ikke selvom dagene ind imellem kan blive lange
  • Er serviceminded og imødekommende

Afdelinger
På vores hjemmeside kan du se, hvor i landet vi mangler høstmedhjælpere.

Vi tilbyder
Hos Danish Agro bygger vores fundament på samarbejde, og vi har en grundlæggende tro på, at vi er stærkere sammen. Vi tilbyder således en arbejdsplads, hvor vi udvikler i fællesskab – på tværs af afdelinger, kompetencer og landegrænser. Medarbejderne er vores vigtigste ressource, og vi gør os umage med at skabe de bedste rammer for trivsel, udvikling og indflydelse.

Er du interesseret?
Synes du, at stillingen lyder spændende, så send os gerne ca. 5 linjer om dig selv og et kort CV i dag eller hurtigst muligt ved at klikke på ”Søg stillingen”. Vi forventer at afholde samtaler løbende, og vi stopper søgningen, når de rette kandidater er fundet.

Log ind