Hjortholmskolen søger uddannet pædagog pr. 1. maj 2026 eller snarest muligt

fuldtid
Hjortholmskolen søger uddannet pædagog pr. 1. maj 2026 eller snarest muligt
  • Holbæk Kommune
  • Vandtårnsvej 10, 4300 Holbæk

Vil du være en del af et professionelt, specialpædagogisk, fagligt fællesskab?
Hjortholmskolen er en specialskole, beliggende i Tølløse cirka 15 minutters gang fra tog fra hhv. Holbæk/København. Skolen har ca. 100 elever, der alle har en diagnose indenfor autismespektret/ADHD/angst m.m. En del af vores elever har, ud over deres primære diagnoser, også svære belastningsproblematikker og traumer. 

Vores faglige udgangspunkt, hviler på den KRAPSKE og stressreducerende tilgang. På skolen ser vi, at ansvaret for relationen altid ligger hos den voksne og at vanskeligheder hos eleven, handler om færdigheder, der endnu ikke er opnået eller veje til forandring, som vi endnu ikke har opdaget.

Der arbejdes i teams, hvor lærere, pædagoger, PA/medhjælpere samarbejder om at skabe den gode hverdag for eleverne. Målet er at bringe eleverne i læring, både hvad angår det faglige, det sociale og det følelsesmæssige. Arbejdstiden ligger i tidsrummet 07.00-16.00, hvoraf de fleste timer dog almindeligvis ligger mellem 08.00 og 16.00. Der er desuden enkelte varslede møder udenfor denne tid, svarende til ca. en-to gange månedligt.

Vi foretrækker ansøgere, der har erfaring med målgruppen, er en dygtig formidler både i skrift og tale og kan lægge udviklingsstrategier både for gruppen og for det enkelte barn. Mange af vores elever ”låner vores nervesystemer” hvorfor det er et krav at du har styr på dig selv, er i balance, har godt humør og kan være anerkendende, iderig og nærværende.

Det er et absolut plus, at du har erfaring fra lignende stilling, er vant til at eksponere eleven i passende tempi og kan have øje for de langsigtede mål, samt evne at være god sparringspartner i forældresamarbejdet.

Vi tilbyder blandt andet:

  • En arbejdsplads med en anerkendende og humoristisk omgangstone
  • Engagerede kollegaer, der arbejder i selvstyrende teams og som værdsætter gensidig inspiration
  • Teamsupervision og andre faglige fora
  • Et tværfagligt miljø med gode muligheder for indflydelse
  • Et tæt samarbejde med forældre
  • En ledelse der arbejder for gennemsigtighed og et godt arbejdsmiljø

Ansøgningsfrist den 24. marts 2026. OBS der afholdes løbende samtaler samt samtaler den 26. marts 2026 efter kl. 12.00

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og omfattet af ny løn.
Har du spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til Joan Aastrøm tlf. 72 36 35 42, Karen Marie Nilsson tlf. 72 36 48 98 eller Anne Lundsbjerg 72 36 74 01
 
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

 

Log ind