Hjemmesygeplejerske med interesse for sårpleje - Område Nord og Opland Frederikshavn

fuldtid
Hjemmesygeplejerske med interesse for sårpleje - Område Nord og Opland Frederikshavn
  • Frederikshavn Kommune
  • Ingeborgvej, 1, 9900 Frederikshavn

Er du sygeplejerske, og drømmer du om at udvikle dig fagligt – inden for sårpleje?
Så er dette din chance for at blive en del af vores engagerede sygeplejeteam i Frederikshavn.

Vi søger en hjemmesygeplejerske med erfaring eller interesse for sårpleje, som har lyst til at indgå i et stærkt fagligt miljø med fokus på kvalitet, samarbejde og udvikling. Du får mulighed for at specialisere dig inden for sårbehandling og tilbydes uddannelse som sårsygeplejerske, hvis du ikke allerede har den.

Hvem er vi?

I Frederikshavn Nord og Opland bliver du en del af et team bestående af sygeplejersker som dækker 3 områder – et godt mix af erfarne og nye kræfter. Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagområder og teams for at sikre den bedste pleje for vores borgere og vidensdeling på tværs af sygeplejegruppen og hjemmeplejen.

Vi arbejder ud fra konceptet "Faste Teams", hvor samarbejde og tværfaglighed er nøgleord. Det er derfor en vigtig kompetence, at du kan indgå som en aktiv og engageret del af plejeteamet og kan bidrage til at styrke det tværfaglige samarbejde. Du vil også være et fagligt fyrtårn i gruppen, der både inspirerer og vejleder dine kollegaer i plejegruppen.

Dine opgaver og rolle

Som vores nye kollega vil du opleve en høj grad af selvstændighed og variation i hverdagen. Du vil:

  • Planlægge og udføre sygeplejeindsatser med fokus på borgerens behov
  • Arbejde med sårbehandling og sårvurdering – og udvikle dig inden for området
  • Spille en central rolle i at forebygge indlæggelser gennem akutte indsatser
  • Indgå aktivt i triagering og det tværfaglige samarbejde
  • Vejlede kollegaer og bidrage til kompetenceudvikling i plejegruppen
  • Arbejde ud fra en rehabiliterende tilgang, der styrker borgerens selvstændighed

Vi tilbyder dig

  • En fast stilling på 30–37 timer om ugen i dagvagt (med enkelte aftenvagter)
  • Weekendvagt hver 4. uge (vi arbejder på det bliver hver 5. uge)
  • Et introduktionsforløb tilpasset dine personlige og faglige behov
  • Mulighed for at tage uddannelsen som sårsygeplejerske
  • Et åbent og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor trivsel og dialog vægtes højt
  • Faglig sparring, humor og kollegial opbakning
  • Fokus på faglig udvikling, innovation og inddragelse i beslutninger

Hvem er du?

Vi leder efter en sygeplejerske, der:

  • Er uddannet sygeplejerske – gerne med erfaring fra hjemmesygeplejen, men ikke et krav
  • Har erfaring eller interesse inden for sårpleje og sårvurdering
  • Kan håndtere komplekse sygeplejefaglige opgaver og bevare overblikket i akutte situationer
  • Arbejder selvstændigt, ansvarsfuldt og med borgeren i centrum
  • Har lyst til faglig udvikling og tværfagligt samarbejde
  • Er en faglig rollemodel, der inspirerer og vejleder kollegaer
  • Er tryg ved IT og har kørekort

Opstart og praktisk info

  • Ansættelse: 1. december 2025 eller snarest muligt
  • Løn og vilkår: Efter gældende overenskomst
  • Bemærk: Straffeattest skal vises, og referencer indhentes efter aftale

Vil du vide mere?

Kontakt leder Ann Neergaard Nielsen på tlf. 98 45 51 10 eller mail arnv@frederikshavn.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig – og forhåbentlig byde dig velkommen i et team, hvor faglighed, fællesskab og udvikling går hånd i hånd.

Log ind