Hjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro søger sygeplejerske

fuldtid
Hjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro søger sygeplejerske
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Er du træt af aften/nattevagter og pålagte vagter, så se her.

Da vi har flere kollegaer, som skal på barsel, så står vi og mangler sygeplejersker, som kan lide de akutte sygeplejefaglige opgaver.

Banker dit hjerte for de geriatriske borgere? Og vil du have gode kollager og gode udviklingsmuligheder? Vil du gerne være med til at arbejde i tværfaglige teams? Så er det dig, vi mangler hos i Hjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro!

Vi tager imod nødkald fra borgere, som har brug for akut hjælp, og vi bistår med basale sygeplejeopgaver og yder palliation. Vi kommer tæt på borgerne, når de lukker os ind i deres eget hjem, og vi opbygger i mange tilfælde tætte relationer til både borgerne og deres familier.

Hos os får du kompetente og søde kolleger, og vi lover dig, at ingen dage er ens. Opgaverne er forskelligartede og varierende, og vi skal hver dag finde på kreative løsninger på nye problemer. Det kræver en særlig evne til resolut handling – og det håber vi, du har.

Vi søger en sygeplejerske, der kan arbejde i tidsrummet kl. 7.00-16.00. Og her er kun weekendvagt hver 4. uge.

Vores base er Fensmarkgade i hjertet af Nørrebro tæt på metro og busser. Vi starter altid vagten sammen, inden vi hopper på cyklerne for at besøge de borgere, som har brug for vores hjælp.

Ring eller send en sms til gruppeleder Tine Wilhelm på 21 51 60 08, hvis du vil høre mere om stillingen og måske komme forbi og hilse på.

Du skal søge stillingen hos os, hvis du har interesse for den geriatriske borger, de særligt sårbare borgere, akut sygepleje, at arbejde i tværfaglige teams og arbejde forebyggende og rehabiliterende samt kan lide både korte og lange borgerforløb.

Du trives i en hverdag, hvor du arbejder selvstændigt, prioriterer og har overblik over opgaverne. Du møder udfordringer med et positivt sind, og du er opsøgende og pædagogisk, når du understøtter vores social- og sundhedsmedarbejdere i deres arbejde.

Du skal også gerne kunne nikke til disse udsagn

  • Jeg ønsker tæt samarbejde med de andre faggrupper
  • Jeg ønsker et tæt samarbejde med vores aftenvagter
  • Jeg kan lide at koordinere borgerforløb
  • Jeg trives med, at dagligdagen kan være uforudsigelig
Vi forventer desuden, at du tager fagligt ansvar og vil bidrage til vores fortsatte faglige udvikling. Og så håber vi naturligvis, at du vil være med til at passe på vores gode arbejdsmiljø.

Om os
Du får en grundig introduktion og oplæring med udgangspunkt i dine kompetencer. Du har også mulighed for at videreudvikle dine kompetencer og efteruddanne dig gennem os, ligesom mange af vores andre sygeplejersker, der har taget en diplomuddannelse sideløbende med arbejdet.

Vi er et fagligt stærkt team af sygeplejersker med forskelligt erfaringsniveau og en fælles passion for borgernær sygepleje til ældre københavnere i eget hjem. Vi har desuden ressourcepersoner indenfor både palliation, sårpleje, demens, borgernær sygepleje, inkontinens, klinisk vejledning, sundhedspædagogik, kronisk syge og rehabilitering.

Det kollegiale samarbejde er ligeledes tæt – også uden for arbejdspladsen – og vi er mange, som har været her i mange år.

Ansættelsesvilkår
Det er en fast stilling på 37 timer om ugen med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Vi vil gerne have, at du starter snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg via linket senest tirsdag den 2. maj 2025
Samtaler holder vi løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.



Log ind