Da vi oplever øget tilgang af borgere, mangler vi lige nu dygtige SSH’er til 2 af vores 3 miniteam.
Roskilde Syd 2 dækker bl.a. områder i og omkring Æblehaven, Musicon, Pulsen, Roskildevænge og Gartnervang.
Vi er 32 ansatte og har også et lille afløserteam.
Pr. 1. marts er vi gået i 3 miniteams. Vi øver os dagligt og er godt på vej i processen.
Hos Syd 2 vægter vi samarbejdsevner højt, da det danner grundlag for god trivsel. Kun i et trygt arbejdsmiljø kan man udvikle sig personligt og fagligt.
Vi tilbyder: - Ugentlig timetal på mellem 30-37 timer i fast dagvagt, men arbejde hver anden weekend, i ulige weekender.
- Grundig intro, som også omfatter Myskills og forflytningsundervisning.
- Oplæring i sundhedslovsydelser, hvor det giver mening i helhedsplejen.
- Stor medindflydelse på arbejdsdagen.
- Stillinger er præget af selvstændighed i opgaveløsningen, hvor tilgangen er med rehabilitering i fokus og forebyggelse gennem tidlig opsporing.
- Spændende og udviklende stillinger hvor vi hjælper hinanden og har synlig ledelse.
- Daglig triage og koordinering.
- Ugentlig tværfaglige møder.
- Ugentlige teammøder.
Vi forventer: - At du kan samarbejde, arbejde selvstændigt og er ansvarsbevidst.
- At du er faglig nysgerrig og har lyst til at lære nyt og udvikle dig.
- At du har erfaring med tværfagligt samarbejde og inddragelse af borgers egne mål.
- At du er stabil og kan møde kl 7.00.
- At du er engageret.
- At du har fokus på borgers behov og pårørende samarbejde.
- At du bidrager til det gode arbejdsmiljø og forstår vigtigheden af at psykologisk tryghed er noget vi skaber sammen.
- At du står ved dig selv og kan kommunikere egne behov og undringer på en respektfuld måde.
- At du kan cykle.
Lidt om os: Kvalitet, trivsel og samarbejde er nøgleord hos os.
Vi arbejder rehabiliterende ud fra borgers behov og yder gerne en ekstra indsats for at kunne bidrage til borgers livskvalitet. Vi bruger hinanden til at sparre med og lære af. Vi arbejder i miniteams, men vi hjælper hinanden på tværs.
Vi har elevansvarlige SSH+SSA, Superbrugere, inkontinensansvarlige, forflytningsansvarlige, AMR og TR. Vi bor på Astersvej 9, 4000 Roskilde
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes der straffeattest.
Læs mere om hjemmeplejen på Roskilde kommunes hjemmeside:
https://hjemmeplejen.roskilde.dk/ Ansøgningsfrist er senest d. 7.10.25 og samtaler bliver afholdt d. 10.10.25
Ønskes yderligere oplysninger kontakt gerne afdelingsleder Lis Eidick Laursen tlf.: 30841357