Hjalte er en skøn 12-årig dreng med et stort smil og et varmt hjerte. Han elsker musik, ture i naturen, vandpytter, sæbebobler, pandekager og is – og han nyder, når nogen vil være med til at opdage verden sammen med ham.
Hjalte har forskellige handicap, er nonverbal og har epilepsi. Han bruger ble og har brug for hjælp til alt det praktiske i hverdagen – men til gengæld får du lov til at tilbringe tid med en helt særlig dreng, som bringer masser af glæde og grin.
Han bor sammen med sine forældre og to søskende nord for Randers.
Som afløser bliver du en vigtig støtte for familien og en tryg voksen i Hjaltes liv. Opgaverne består i at hygge, lege og skabe gode oplevelser sammen med ham.
Arbejdstiden ligger primært i eftermiddagene, aftener og i weekender, og der kan forekomme enkelte døgnvagter om året. Forældrene vil ofte være hjemme, når du er på arbejde.
Vi leder efter dig, der:
Har interesse for børn med særlige behov
Er ansvarsbevidst, omsorgsfuld og stabil
Har kørekort
Kan skabe tillid og tryghed for både Hjalte og hans familie
(Det er et plus, men ikke et krav, hvis du har pædagogisk erfaring)
Er ikke-ryger i arbejdstiden
Vi tilbyder:
Et meningsfuldt job, hvor du gør en reel forskel
Oplæring i hjemmet og løbende faglig sparring fra LOBPA
Fokus på din trivsel og støtte fra en fast konsulent
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Tæt samarbejde med familien
Opstart: Snarest muligt
Arbejdstid: Ca. 5-8 timer om ugen
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning allerede i dag til raf@lobpa.dk – vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Randi Frostholm på tlf. 70 12 30 12 eller på mail raf@lobpa.dk
LOBPA er en forening, der har rødder i handicaporganisationerne. Vi arbejder for, at børn og voksne med handicap kan have et selvstændigt liv på lige fod med alle andre. Når du er ansat i LOBPA, er du med til at støtte op om vores mission.