Kunne du tænke dig at være en del af en spændende hektisk hverdag, med smil, humor og mange bolde i luften, så er dette job måske noget for dig. Stillingen er på 37 timer/ugen med tiltrædelse 1. april 2026 eller snarest herefter.
Vestegnens Fængsel og Arrest Herstedvester Fængsel er en del af Vestegnens Fængsel og Arrest. Ud over Herstedvester Fængsel, udgøres institutionen af den halvåbne afdeling ”Holsbjergvej” samt Køge Arrest. Nærværende stilling er forankret i Albertslund, og har i udgangspunktet ingen berøring med Køge Arrest.
Den lukkede del af Herstedvester Fængslet har 150 celler. De fleste indsatte afsoner domme for grov vold, drab, voldtægt eller anden sædelighedskriminalitet. Omkring 30 af de indsatte er idømt forvaring.
Den halvåbne afdeling ”Holsbjergvej” ligger et stenkast fra det lukkede fængsel, og har 23 celler. De indsatte her afsoner typisk kortere domme for sædelighedskriminalitet.
På institutionen er vi en meget stor og bred mangfoldighed af faggrupper. Det tværfaglige samarbejde omkring klienterne, fylder meget. For at være hos os skal du finde det interessant i samarbejde med kolleger, at gå på jagt efter de individuelle løsninger for den enkelte, der på en og samme tid imødekommer særlige behov, og leve op til gældende regler. For yderligere om Herstedvester Fængsel se
her Om stillingen Stillingen er som værkmester – med særligt fokus på depotvirksomhed. De daglige arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af følgende:
- Tæt og stor berøringsflade med indsatte ift. primært deres effekter
- Indkøb til institutionen i vores indkøbssystemer
- Bestyre depot og lager – alle varer til fængslet kommer gennem depotet.
LDS teamet består samlet af i alt 5 medarbejder, hver med deres daglige opgaver.
Hvem er du? - Det vil være en stor fordel, hvis du har forhåndskendskab til Institutionen
- Du skal være glad for en fysisk aktiv hverdag
- Du skal kunne skabe og opretholde orden og struktur
- Du skal trives i et hektisk miljø med mange bolde i luften
- Du skal have tålmodighed men samtidig være i stand til, at sætte grænser og kommunikere klart om bl.a. regler.
Faglige kvalifikationer Hvis du ikke i forvejen har en fængselsfaglig uddannelse som fængselsbetjent eller værkmester, skal du være indstillet på at gennemføre værkmesteruddannelse. Det er et forløb der tager ca. 2 år, og foregår sideløbende med dit arbejde på fængslet. En del af optagelseskravet til stillingen er en fysisk test. Du kan læse mere om hvad testen indeholder på følgende link
https://blivfaengselsbetjent.dk/fysisk-test/ Du skal være indstillet på potentielt, at være en del af fængslets sneberedskab.
Du skal være indstillet på at afløse andre steder i fængslet efter behov.
Du skal være villig til at erhverve dig truckort. Dette forudsætter at du har kørekort til personbil.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fast stilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Stillingen ønskes besat 1. april 2026 eller snarest muligt derefter.
Ansættelse sker i henhold til Tjenestemandsloven og lønindplacering sker i henhold til lønaftalen mellem Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet i Danmark, hovedstadssats. Stillingen er indplaceret i løngruppe 2 eller med rette erhvervsfaglig uddannelse i løngruppe 3.
Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner.
Arbejdsstedet er Vestegnens Fængsel og Arrest, Herstedvester Fængsel, Holsbjergvej 20, 2620 Albertslund.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Søg stillingen Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal modtages i vores rekrutteringssystem
senest den 2. marts 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge uge 11.
Som tjenestemand skal du tillige inden ansøgningsfristen den 2. marts 2026 uploade din ansøgning, samt anmode din nærmeste chef om at få en udtalelse/bedømmelse.
Bedømmelsen skal uploades senest den 6. marts 2026. Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.
Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Yderligere information For spørgsmål om jobbet, kontakt Enhedschef Anders Thal Rønneberg på 7255 6571.
Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst Fængselskreds Øst består af et kredskontor, åbne og lukkede fængsler, arresthuse og tilsyn, samt fodlænkeafdelinger, transport og bevogtning, udrejsecenter og udlændingecenter fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
I alt ca. 2000 ansatte.
For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk