Herning HF & VUC tilbyder spændende stilling som støtteperson på det to-årige HF

deltid
Herning HF & VUC tilbyder spændende stilling som støtteperson på det to-årige HF
  • Herning HF og VUC
  • Brorsonsvej 2, 7400 Herning

Hos Herning HF og VUC er der en spændende stilling ledig som SPS-vejleder (social-pædagogisk-støtte) på det to-årige HF. 

Dine primære opgaver bliver:

  • At afholde individuelle samtaler med SPS-elever, som typisk er ordblinde eller psykisk sårbare.
  • At samarbejde med elevens lærere, så understøttelsen af eleven bliver så målrettet som muligt.
  • At deltage i relevante møder herunder sparringsmøder med andre SPS-vejledere, klassemøder, møder med kommunen mv.
  • I et vist omfang være til stede som støtte i undervisningen for SPS-elever.

VI forventer, at du:

  • Har pædagogisk engagement og er rigtig god til at skabe tillidsfuld kontakt med unge mennesker.
  • Er initiativrig og humørfyldt og har lyst til at bidrage til skoletrivsel for vores elever.
  • Har relevant pædagogisk uddannelse. Erfaring med støtte til ordblinde elever er en fordel.

Vi kan tilbyde: 

  • En arbejdsplads hvor alle medarbejdere bidrager til at skabe dygtige elever og kursister, som udvikler sig og trives i et dynamisk læringsmiljø. 
  • Et kompetent og velfungerende lærerkollegie, som er optaget af vidensdeling og fælles udvikling af pædagogisk praksis. 
  • En foranderlig hverdag, hvor der ikke langt fra beslutning til handling og med plads til at afprøve nyt.

Om skolen  

Herning HF & VUC har en meget bred målgruppe af unge og voksne elever og kursister. Det præger vores kultur. Vi er stærkt optaget af balancen mellem faglighed og rummelighed, og hvordan vi styrker læringen hos den enkelte. Vi har en kompetent og velfungerende medarbejderstab, der alle brænder for at skabe en god skole for vores elever og kursister. Vi har ca. 550 årselever og 90 medarbejdere. Vi har områdets største HF-afdeling med ca. 400 HF-elever. Vores AVU og HF-enkeltfagsafdelinger tæller ca. 150 årskursister.  

Skolen lægger vægt på faglighed, nysgerrighed og mangfoldighed, og vores målsætning er at skabe en skole, hvor unge og unge voksne i et anerkendende miljø får mulighed for udvikling, dannelse og uddannelse.   

Du kan finde yderligere information om skolen på hjemmesiden www.herninghfogvuc.dk .  

Ansættelsesforhold

Stillingen er på deltid. Arbejdstiden vil være inden for tidsrummet kl. 8.10-15.00 på hverdage. Stillingen er timelønnet efter gældende overenskomst.

For eventuelle spørgsmål kontakt rektor Anne-Mette Thorøe på 27146880.

Ansøgningsfrist: 5/1 2025 kl. 12:00. Ansættelsessamtaler i uge 3.

Log ind