Head of Studio - Iron & Ink Tattoo

fuldtid
Head of Studio - Iron & Ink Tattoo
  • ITCCPH ApS
  • Amaliegade 36, 1256 København K

Head of Studio – Iron & Ink Tattoo, København.

Vil du stå i spidsen for Danmarks mest ambitiøse tattoo-brand?

Iron & Ink søger en Head of Studio til vores københavnske lokationer – en nøgleperson, der kan tage ansvar for helheden: drift, salg, service, team, kunstnere, brand og events.

Vi leder efter en person, der kan bære både tempoet, ambitionerne og kulturen hos et af de stærkeste og mest ambitiøse studier der findes.

Rollen – du bliver hjertet i dagligdagen

Som Head of Studio bliver du ansvarlig for:

Daglig drift & struktur

  • At sikre et stabilt, professionelt og effektivt flow i studiet – hver dag.

  • Overblik over bemanding, åbningstider, planlægning, butik, indkøb og de små detaljer, der skaber en stærk helhed.

  • Sikre at studiet altid lever op til Iron & Inks standarder i service, hygiejne, udtryk og kvalitet.

Salg & kunderejse

  • Skabe resultater gennem service, opfølgning og et kommercielt mindset.

  • Sikre at kunder bliver mødt, rådgivet og guidet optimalt – både i studiet, på telefon og online.

  • Vide hvordan man konverterer interesse til booking, og bookinger til lange relationer.

Teamledelse & samarbejde med kunstnere

  • Tæt sparring med hver kunstner om kalender, udvikling, projekter og content.

  • Løbende dialog med ledelsen om strategi, performance og muligheder.

  • Sikre en kultur med højt niveau, klare forventninger, god kommunikation og stærke arbejdsværdier.

Brand, sociale medier & content

  • Sikre at studiets SoMe matcher Iron & Ink-universet visuelt og kvalitetsmæssigt.

  • Planlægning af stories, opslag og kampagner i samspil med kunstnere og ledelsen.

  • Drive initiativer, der skaber synlighed, salg og community.

Udvikling & eksekvering

  • Identificere muligheder – og eksekvere på dem.

  • Involvering i at optimere processer, struktur og oplevelser.

  • Bidrage til at løfte niveauet i København, så vi forbliver markedets førstevalg.

Hvem er du?

Du er typen, som:

  • Tager ansvar uden at blive bedt om det

  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og i højt tempo

  • Er stærk på kommunikation – både til kunder og kunstnere

  • Har kommerciel forståelse og naturligt flair for salg

  • Kan lede et team med både nærvær og tydelige forventninger

  • Brænder for service, æstetik og kreative miljøer

  • Kan stå i midten af mange opgaver – og stadig skabe ro og overblik

Erfaring fra tattoo-branchen er ikke et must, det vigtigste er, at du kan eje rollen, kulturen og ansvaret.

Hvem bliver du en del af?

Du træder ind i et brand med:

  • En ekstremt stærk kultur

  • Fokus på kvalitet, æstetik og resultater

  • Løbende udvikling af kunstnere, processer og kundeoplevelse

  • Klar retning og tydelig ledelse

  • Gode muligheder for at udvikle sig i takt med virksomheden

Iron & Ink er en arbejdsplads for folk, der vil fremad – ikke for dem, der bare passer et job.

Stillingen

  • Fuldtid

  • København, fordelt mellem vores lokationer.

  • Opstart: Efter aftale – vi venter gerne på den rette.

  • Løn efter kvalifikationer + relevante bonus-/resultatmodeller

Ansøgning

Send en kort ansøgning + CV til: - MAIL - Hawaro@ironinktattoo.com
Skriv “Head of Studio – København” i emnefeltet.

Log ind