Head of Coffee – Café Operations Focus
Copenhagen Coffee Lab
Lokation: København (rejseaktivitet mellem markeder)
Rapporterer til: COO / CEO
Ansættelsestype: Fuldtid
Om Copenhagen Coffee Lab
Copenhagen Coffee Lab er et internationalt specialty coffee-brand med rødder i den nordiske kaffekultur. Vores caféer er hjertet i virksomheden, og kvalitet, konsistens og gæsteoplevelse er afgørende for vores succes. Vi arbejder tæt sammen på tværs af markeder for at sikre, at hver kop kaffe lever op til vores standarder – uanset hvor i verden den serveres.
Om rollen
Som Head of Coffee har du det overordnede ansvar for den daglige kaffeoplevelse i vores caféer. Rollen er stærkt driftsorienteret og fokuserer på at sikre høj og ensartet kvalitet i alle led – fra baristaens workflow til smag i koppen. Du arbejder tæt sammen med caféledere, operations teams og træningsansvarlige og er bindeleddet mellem kaffefaglighed og effektiv cafédrift.
Ansvarsområder
Sikre ensartet kaffekvalitet og gæsteoplevelse i alle caféer
Udvikle, implementere og følge op på kaffestandarder, SOP’er og workflows
Optimere barista-arbejdsgange med fokus på kvalitet, tempo og konsistens
Tæt samarbejde med caféledere og operations teams om daglig drift
Ansvar for opsætning, kalibrering og vedligeholdelse af espresso- og bryggeudstyr
Udvikling og eksekvering af træningsprogrammer for baristaer og caféledere
On-site support og audits i caféer på tværs af markeder
Bidrage til åbning af nye caféer (setup, træning, go-live support)
Indsamle og analysere feedback fra caféer for løbende forbedringer
Sikre korrekt brug af kaffe, opskrifter og råvarer for at minimere spild
Vi forestiller os, at du
Har flere års erfaring fra specialty coffee cafédrift (fx som Head of Coffee, Coffee Manager, Operations Manager eller Senior Barista)
Har stærk praktisk erfaring med espresso, filter, workflow og udstyr
Forstår balancen mellem høj kvalitet og effektiv drift
Er hands-on og trives med at være til stede i caféerne
Har erfaring med træning, coaching og opfølgning i praksis
Arbejder struktureret og datadrevet (smag, yield, tempo, spild)
Kommunikerer klart og motiverende på tværs af teams og kulturer
Taler og skriver flydende engelsk (dansk er en fordel)
Vi tilbyder
En central og synlig rolle tæt på caféerne og den daglige drift
Mulighed for at sætte standarden for kaffeoplevelsen i alle CCL-caféer
Tæt samarbejde med operations-, trænings- og ledelsesteams
Et ambitiøst, uformelt og internationalt arbejdsmiljø
Løn og vilkår efter kvalifikationer