HDS-lærere til Lindehøjskolen på mellemtrinnet

fuldtid
HDS-lærere til Lindehøjskolen på mellemtrinnet
  • Herlev Kommune
  • Borgerdiget 105, 2730 Herlev
Om skolen

Vi er en skole, som vægter faglighed, samarbejde og udvikling for alle på skolen, både vores elever og os ansatte. Derfor vi arbejder sammen som professionelle læringsfælleskaber, både lærere, pædagoger og ledelse. Man står ikke alene, hverken i team, på årgange eller der hvor opgaverne udfordrer. Vi investerer tid og ressourcer i at lykkes med vores opgaver og har ledelse tæt på. 

Vores skole er en er samlet på en matrikel. På Lindehøjskolen arbejder vi ud fra tanken om, at alle børn gør det bedste, de kan. Vi udvikler løbende tiltag, som skal understøtte vores visioner om børnenes læring, trivsel og dannelse. Vi arbejder med flere indsatser på skolen – blandt andet udvikling af en sprogstrategi og arbejdet i professionelle læringsfællesskaber.

Lindehøjskolen har omkring 900 elever og 120 medarbejdere. Skolen er en 4-sporet skole. Skolen er delt i indskoling, mellemtrin og udskoling. Vi har SFO´en på skolen og Klubben få minutters gang derfra. Pædagogerne er en del af elevernes hele skoledag og alle samarbejder om eleverne. 

Om stillingen

Vi søger uddannede lærere til fuldtidsstillinger som HDS-lærer. Du har interesse for at  arbejde med både de bløde og hårde elementer i HDS og i samskabelse på tværs af elementerne. Du er nyskabende og kan bidrage til emnebaseret og projektorienteret undervisning på tværs af faglighederne. Andre fag i stillingen som engelsk, historie og billedkunst vil også kunne indgå.

Du vil blive en del af et klasseteam, et PLF-team (Pædagogisk læringsfællesskaber) og et afdelingsteam. Der vil være en udstrakt grad af samarbejde med kolleger, både lærere og pædagoger, vejledere og ledere. Det forventes desuden, at der er et tæt samarbejde med forældrene om deres børn. 

Om dig

Du har følgende lærerkvalifikationer:

  • Du er læreruddannet.
  • Du har undervisningserfaring i folkeskolen.

Du har stærke kompetencer i forhold til:

  • et anerkendende børnesyn og har gode relationskompetencer.
  • klasserumsledelse – du kan skabe et godt, trygt og inkluderende læringsmiljø.
  • at være med til at skabe et godt forældresamarbejde.
  • at have et godt humør og vilje til samarbejde med både med lærere, pædagoger og andre faggrupper i dit team og på skolen generelt.
Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling, og ansættelsen er fra 1. februar 2026.  Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes på skolerne i Herlev Kommune.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen onsdag den 14. januar 2026. Der kan indkaldes til samtaler den 19. januar 2026.

Spørgsmål?

Vi håber, at du er blevet nysgerrig og vil kontakte os, hvis du har spørgsmål eller vil se skolen inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte faglig leder Félix Perrier på 2328 8405. Så laver vi en aftale der.

Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Log ind