HAVNEASSISTENT TIL GREVE MARINA, HAVNEØEN MÅGEN

deltid
HAVNEASSISTENT TIL GREVE MARINA, HAVNEØEN MÅGEN
  • S/I Greve Marina
  • Hejren 24, 2670 Greve

Vi søger en engageret medarbejder, der skal deltage i det daglige arbejde i vores maritime miljøer med reference til havnefogedassistenten der har ansvaret for havne-øen Mågen. Arbejdstiden vil være 30 timer om ugen med mulighed for flere timer i perioder med spidsbelastning.

Vores nye medarbejder vil indgå i et samarbejde med kollegerne på vores anden havne-ø, Hejren, men være fokuseret på de administrative opgaver på havne-øen Mågen.

 

Om os:

Greve Marina er en levende og naturskøn havn, der byder både lokale og besøgende sejlere velkommen. Vi lægger vægt på høj service og sikkerhed samt et godt samarbejde med ejere, lejere og besøgende. Greve Marina har plads til mere end 800 både.

 

Dine primære opgaver inkluderer:

Du får et stort selvstændigt ansvar for at styre havneassistent inden for de rammer, som bestyrelsen har lagt, samt de daglige instruktioner fra havnefogedassistenten. Hverdagen byder på stor variation, hvor du veksler mellem administrativt arbejde og servicering af havnens interne og eksterne kunder, som kan kræve hurtig handling og fleksibilitet. Af specifikke opgaver vil der være:

  • Betjening af havnens faste kunder og gæster omkring køb af el, adgangsstyring, kranbookinger samt 100 andre småting i tæt samarbejde med havnefogederne og regnskabsfunktionen.
  • Sikre integriteten af vores havnestyringssystem bl.a. gennem sikre kommunikation med havnefogedassistenten, herunder opstilling og arkivering:
    • Ejerkontrakter
    • Lejekontrakter
    • Ventelister
    • Ad hoc fakturering
    • Rykning for betaling og evt. overdragelse til inkasso
  • Kontakt til offentlige myndigheder, herunder styring af digital post.
  • Forberede dokumentation til bogføring

Der vil være behov for koordinering mellem havnefogedassistenten, regnskabsfunktionen og kollegerne på vores anden havne-ø omkring de enkelte opgaver, herunder en fortsat optimering af processerne for sikring af effektivitet og overholdelse af de rammer, bestyrelsen og øvrige interessenter pålægger havnen.

 

Personlige egenskaber:

  • Serviceminded og gode kommunikationsevner, som kan håndtere mange forskellige kunder, der har fokus på deres både.
  • Har en naturlig autoritet og kan sige fra på en venlig og tydelig måde for opretholdelse af havnens politikker og regler.
  • Struktureret og kan arbejde selvstændigt.
  • Evnen til at håndtere administrative opgaver effektivt, systematisk og ansvarligt.
  • Gode IT-forståelse, erfaren i brug af MS Office, samt klar til at blive superbruger i vores havnestyringssystem. Herudover overblik til at søge hjælp, når der er behov for dette.

 

Vi tilbyder:

  • En spændende og varieret hverdag.
  • Stor grad af frihed i opgaveløsningen.
  • Et spændende maritimt miljø i Greve Marina, som står over for en spændende udviklingsfase, hvor du får en central rolle i udviklingen.

Håber du er klar til at blive en del af Greve Marina og bidrage til vores fortsatte succes. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

 

Ansøgningsfrist: 15. september 2025

 

Tiltrædelse: Snarest og senest 1. november 2025

 

Ansøgning og kontakt: Du bedes sende din ansøgning mærket ”Ansøgning Havneassistent”, gerne vedlagt CV, til e-mail knudsen.dina2@gmail.com. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bjarne G. Kristensen på mobil 23 26 88 52.

Log ind