- Så skal du søge en af de nyoprettede psykologstillinger i Køge Kommunes interne tilbud til gravide og familier med børn og unge i alderen 0-17 år.
Jeg er som leder stolt af den faglige stærke grupper af pædagogiske familievejledere, familiebehandlere og psykologer, som Behandlergruppen udgør og, som med udgangspunkt i deres pædagog- og psykologfaglige baggrund, hver dag gør en forskel for børn og familier i Køge Kommune.
Du får en stilling med mulighed for at du…
- Er selvtilrettelæggende i forhold til behandlingsforløbet ud fra eget foretrukne teoretiske ståsted.
- kan sparre og drøfte forløb med en faglig divergent psykolog- og familiebehandlergruppe.
- Stillingen er normeret til 35-37 timer i tidsrummet 8-18 i hverdage og ved behov min. én dag til 18 og én dag til 16. Du styrer selv din kalender og har god mulighed for at lave administrativt arbejde hjemmefra og har således stor frihed til at tilrettelægge din hverdag.
- Møder et bredt spektrum af børn og forældre med såvel lettere som sværere socioemotionelle, kognitive, relationelle, adfærdsmæssige og psykosomatiske problemstillinger.
- Udøver psykologfaglig familieindsats bestående af individuelle samtaler med børn/unge og forældre i forløb alene eller i teams med en familiebehandler der varetager den del af forløbet der er målrettet en pædagogisk samspilsorienteret tilgang.
- Har samtaler der fortrinsvis foregår i familiebehandlingens lokaler i Køge eller Borup.
- Faciliterer gruppeforløb sammen med en anden psykolog eller familiebehandler
- Løbende tilbydes opfølgende samtaler som skal sikre, at du fagligt og personligt falder godt til.
- Tværfagligt samarbejder med resten af Familieafdelingen og Børne- og Ungeforvaltningen, herunder skoler og myndighed.
- Blive en del af en psykologgruppe der erfaringsmæssigt og metodemæssigt er divergent men samtidig har et stærkt fagligt fællesskab med fælles afsæt i narrativ og systemisk teori.
Du vil have mulighed for at udvikle dig fagligt via…
- Sagssupervision v. ekstern supervisor (aktuelt v. Thilde Westmark, Inpraxis)
- Ugentlige behandlermøder og intern sagssparring i huset.
- Undervisning og temadage med interne og eksterne undervisere
- Evt. mulighed for efteruddannelse
- Din egen indsats
Vores værdigrundlag samt teoretiske referencerammer og metoder er…
Enhver familie skal mødes individuelt og nysgerrigt med et ønske om at se bag om adfærd og diagnoser. Behandlingsindsatsen tilrettelægges derfor ud fra en viden om, at anerkendelse, tillid og tryghed samt faglig viden om udviklingspsykologi, tilknytningsmønstre, traumer og neurodiversitet, er afgørende for et meningsfuldt behandlingsforløb med effekt.
Behandlingsindsatsen skal således lægge vægt på et godt samarbejde, hvor familierne og især barnet/den unge har tillid til behandlingen og finder den meningsfuld og føler sig forstået og inddraget.
Arbejdsmiljøet er særlig vigtigt…
Din trivsel er vigtig for mig som leder, men også for dine kollegaer – er du glad for at gå på arbejde, mærker vores familier det også. Vi arbejder derfor i tæt dialog med en åbenhed og gennemsigtighed, hvor der er plads til at tale højt om de ting der kan være svære. Vi er ”hinandens arbejdsmiljø” og vi sætter stor pris på et godt ”fælles grin” og vi ønsker at vi møder hinanden, samarbejdspartnere og familierne ud fra ”den gode hensigt”.
Mine ledelsesmæssige værdier er etik, nærvær og frihed, hvilket afspejles i en ledelsesmæssig tilgang der udmønter sig ved tillid, omsorg, systematik og gennemsigtighed.
Hvem er du?
- Du er fagligt velfunderet og ønsker tilfredsstillende rammer at udfolde dig i.
- Du værdsætter at være en del af en gruppe som vægter sparring og faglig deling højt. Du er bevidst om eget faglige ståsted og metoder og har lyst til at dele det med kollegaer og andre faggrupper.
- Du er gerne allerede autoriseret psykolog, gerne med erfaring og/eller specialiseret viden indenfor f.eks. skolefravær, PDA , ADHD, Autisme, traumer, Overgreb, psykisk og fysisk vold, sorg, identitetskonflikter og svær følelsesregulering med baggrund i udviklingstraumer, omsorgssvigt, forstyrret tilknytning o. lign.
- Du har gerne erfaring inden for psykiatri og har særlig kendskab til belastningsreaktioner såsom: angst, spisevægring eller anden form for selvskade.
- Du kan håndtere og trives i at arbejde med mennesker, hvor der er udviklingspotentiale, men hvor det kan kræve tålmodighed at se resultater.
- Du ønsker at bidrage personligt og fagligt ind i en hverdag sammen med dine kollegaer.
- Da vi har flere matrikler, vil det være en fordel at have adgang til egen bil, men ikke et krav.
Ansøgning og kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte mig på
Mail: mette.s.persson@koege.dk
Mobil: +4592436522
Ansøgningsfrist den 19. november kl 9, 2025.
Vi forventer at holde samtaler den 5. december 2025, med tiltrædelse hurtigst muligt.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk