Har du lyst til at være del af et nyt supportteam for forskningsjuristerne på Københavns Universitet?

fuldtid
Har du lyst til at være del af et nyt supportteam for forskningsjuristerne på Københavns Universitet?
  • KU - FA - Kbh K
  • Universitetsfirkanten, Nørregade 10, 1165 Kbh. K
Synes du, at det kunne være spændende at blive del af en ny forskningsjuraenhed på Københavns Universitet? Er du interesseret i jura og optimering af processer, og har du lyst til at hjælpe med at skabe flow i hverdagen for enhedens jurister? Så kan du være en af vores nye medarbejdere ansat 10-20 timer om ugen. Det er en forudsætning, at du har gennemført en BA-grad, men du kan fortsat godt være studerende.

Dine arbejdsopgaver

Du bliver en del af juraenheden Forsknings- og IP-Jura, hvor du kan komme i berøring med forskellige former for opgaver afhængig af enhedens behov, dine egne ønsker og dine kompetencer. Du kan bl.a. komme til, at:

  • bistå enhedens jurister med diverse opgaver og lettere sagsbehandling, hvor du samtidig modtager oplæring og indsigt i forskningsjura, standardskabeloner indenfor forskningsaftaler og andre opgaver forbundet med at være in-house jurist på et universitet.
  • bistå med lettere sagsbehandling inden for GDPR, hvor du vil bistå med at klargøre sager om registrering af behandling af personoplysninger i forskningsprojekter.
  • få ansvar for at opdatere Excel ark over forskningsprojekter med persondata fortløbende.
  • arbejde i WorkZone og journalisere efter behov.
  • hjælpe med administrative opgaver såsom mødebooking og andre ad hoc-opgaver.
Vi tilbyder fleksible arbejdstider, så arbejdet hænger bedst muligt sammen med din hverdag fx hvis du fortsat har studieaktiviteter og eksaminer.

Om dig

Vi lægger vægt på;

  • at du kommer med god energi og en masse gåpåmod
  • at du trives ved at arbejde selvstændigt, men er god til at spørge om hjælp, når du er i tvivl
  • at du trives i en uforudsigelig hverdag og er imødekommende
Du skal som minimum have en BA-grad, hvor juridiske fag er en fordel, men ikke et krav.

Om os

Vi håndterer især opgaver indenfor kontrakter relateret til forskningsprojekter og har særlige kompetencer inden for forskningsjura, IPR og GDPR. Lige nu er vi 20 medarbejdere, hvoraf der er tre studentermedhjælpere. Vi har et ønske om at danne et supportteam, der kan tage fra og bistå vores jurister med lettere sagsbehandling og optimering af processer.

Vores adresse er Tagensvej 16, 1. sal til venstre, 2200 København.

Har du spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Christina Swann Westergaard på 35325073/ csw@adm.ku.dk

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker som fuldmægtig i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten. Aflønning i henhold til AC-overenskomst er anciennitetsbestemt. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer.

Ansættelsen bliver med fast timetal.

Tiltrædelse snarest muligt.

Søg stillingen

Send din ansøgning og cv samt dokumentation for uddannelse elektronisk via KUs jobportal (tryk på linket "Søg stillingen" nederst i opslaget)

Ansøgningsfrist: 27. maj 2025

Vi forventer at holde samtaler i uge 22-23.

Log ind