Elverhuset har brug for et nyt medlem i elverflokken. Derfor søger vi en pædagog pr. 1. april eller hurtigst muligt, som vil være med til at skabe trygge, legende og udviklende hverdage for vores vuggestuebørn.
Midt i Herlevs Eventyrkvarter ligger Elverhuset, hvor omkring 95 børn, hver dag fylder huset med leg, fantasi og stjernestunder. I vuggestuen bor 33 små elverbørn, som møder et personale med et fælles børnesyn: “Børn gør det godt, hvis de kan.”
Elverfolket – vores pædagoger og medhjælpere – arbejder tæt sammen om at forstå børns adfærd, skabe trygge fællesskaber og støtte hvert barns unikke udvikling. Fagligheden står stærkt, og vi mødes ofte til sparring, supervision og fælles refleksion. Traditioner, nysgerrighed og lyst til udvikling går hånd i hånd, og huset arbejder bl.a. med fokus på leg som bærende element, med det fysiske læringsmiljø og med Søhestetræning som et redskab til at hjælpe barnet med kropslig- og følelsesmæssig selvregulering.
Som pædagog i Elverhuset bliver du en del af:
Dine opgaver som elverpædagog består blandt andet i at
Stillingen er på 37 timer, men vi er åbne for dialog om timetal. Der er månedligt personalemøde udenfor åbningstid samt enkelte årlige arrangementer.
Vi indkalder til samtaler løbende.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om Ny løn. Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes i daginstitutionerne i Herlev Kommune.
Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.