Brande Åbo søger nye kollegaer med pædagogisk baggrund
Om Brande Åbo:
- Brande Åbo er en del af Center for Udviklingshandicap Syd
- Vi er et kombineret bo- og aktivitetstilbud: 32 lejligheder, en aflastningsenhed med 1 heldagsplads og et aktivitetstilbud med 20 pladser
- Målgruppen er voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller med erhvervet hjerneskade
- Vi arbejder ud fra Kerneopgaven: “Vi lykkes på området for voksne med udviklingshæmning, når de gives mulighed for et liv med tryghed, mening og trivsel ud fra individuelle livsvilkår og udviklingspotentiale”.
Sådan arbejder vi til dagligt:
- Vi arbejder med Struktur: dagsprogrammer og metodeplaner giver borgerne høj genkendelighed og tryghed
- Vi arbejder med Low Arousal og KRAP-kaoslinje for at afstemme krav og sansepåvirkning i forhold til adfærd og trivsel
- Vi arbejder med Kommunikation: konkret supplerende kommunikation som kontekster, symboler, billedkommunikation og tegn-til-tale bruges aktivt.
Det betyder, at du som pædagog på Brande Åbo får mulighed for:
- At være med til at præge den faglige udvikling med din viden og erfaring
- At være med i spændende proces, hvor vi har øget fokus på at udvikle pædagogfagligheden med nye tiltag og uddannelse fx Diplom i neuropædagogik, Autismefagpiloten, KRAP, uddannelse i alternativ supplerende kommunikation (ASK)
- Fagfaglig sparring både i egen afdelingen og på tværs af afdelinger
- Teamsamarbejde hvor du er med til at sætte rammen for borgeren
- Mulighed for at deltage i faglige temadage internt på Brande Åbo
- Mulighed for at deltage i relevante kurser
- Mulighed for at komme med i Fælles Faglig Platform på tværs af Brande Åbo i henholdsvis KRAP, Neuropædagogik & Sanseintegration samt Strukturpædagogik & Kommunikation og Dokumentation/Bedre Mål
- Relevant efteruddannelse på diplom niveau efter 1 års ansættelse.
Hvad forventer vi af dig:
- Arbejde ud fra et anerkendende menneskesyn og udvikle relationen til borgerne
- Arbejde med udgangspunkt i den pædagogiske relation
- Erfaring med borgere med problematisk adfærd
- Specialisering inden for social og specialpædagogik
- Dokumentere og evaluere pædagogiske visioner, mål, metoder og praksis
- Identificere etiske dilemmaer og forholde dig reflekteret til etiske perspektiver
Vi arbejder tværfagligt – på Brande Åbo er der følgende faggrupper ansat: pædagogisk- og sundhedsfagligt personale, ergoterapeuter, fysioterapeuter, og omsorgsmedhjælpere.
Alle medarbejdere på Brande Åbo er forpligtet til at følge Ikast-Brande Kommunes værdier; Dialog, tillid og ansvarlighed.
Løn og ansættelsesforhold:
Stillingerne er på 30-37 timer pr. uge, men andet kan aftales.
Arbejdstiderne er ca. 50/50 dag- og aftenvagter samt hver anden weekend.
Aftale om løn- og ansættelsesvilkår sker ifølge gældende overenskomst.
Tiltrædelse:
Snarest og senest 1. februar 2026.
For yderligere information om stillingerne:
Teamleder Charlotte Petersen 5164 4903 eller Teamleder Bodil Vilmand-Olsen 5164 4904.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist 15. december 2025
Vi afholder samtaler løbende.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til stillingen eller gerne vil have en rundvisning på Brande Åbo.