(ca. 20-30 timer om ugen, inkl. nattevagter)
Vi søger en handicaphjælper til Magnus og Jakob – to 28-årige tvillingedrenge, som begge har en BPA-ordning. Du bliver en del af et fast team omkring dem, og arbejdet spænder både over dagtimer og nattevagter.
Magnus bor i egen lejlighed og arbejder i REMA1000, hvor han sidder i kassen. Han er aktiv i fritiden med koncerter, festivaler, foredrag og frivilligt arbejde på spillestedet Gimle i Roskilde.
Jakob bor i Vindinge hos sine forældre. Til daglig er han tilknyttet Kreativ-gruppen på ITC i Svogerslev, hvor han laver revy, ture og kreative projekter. Han er udadvendt, snakkende og deltager bl.a. i Team Tvilling.
Begge drenge er lette at kommunikere med, er livsglade og nemme at være sammen med.
Om dig:
👉 Du behøver ikke erfaring som handicaphjælper for at søge – vi skal nok lære dig det, du behøver at vide. Det vigtigste er, at du er til stede, nærværende og ikke bare sidder med næsen i telefonen 📵.
Alder er ikke afgørende, men vi håber, du kan se dig selv tage til koncerter, festivaler og events og være en del af stemningen sammen med de to unge fyre 🎶🥳.
Løn: 154,59 kr./t. + tillæg
Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på: 70 70 70 56 (man-tors 8.30 – 15.00 eller fredage 8.30-12.00) eller på job@bpasupport.dk
Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, samt CV og gerne et vellignende billede til job@bpasupport.dk Husk at skrive i ansøgningen at det er hos os du søger
Om BPA support
Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger.
Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag. Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter. Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælper profil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 13% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.
Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil på www.bpasupport.dk