Har du lyst til at gøre en forskel og skabe tryghed og ro i en ung kvindes hverdag?
Vi søger én eller to handicaphjælpere, der med nærvær og stabilitet kan være en vigtig støtte i hverdagen for en 19-årig kvinde med infantil autisme.
Den unge kvinde er selvhjulpen i forhold til påklædning, måltider og toiletbesøg, men har behov for støtte til struktur, overblik og aktiviteter, der tager udgangspunkt i hendes interesser og behov.
Hun kommunikerer primært via kropssprog, lyde og enkelte ord – og kan benytte PECS og Chatable, når hun er motiveret. Hun har en god visuel hukommelse og trives med genkendelighed og tydelige rammer.
Hun elsker:
Tegnefilm på YouTube (på alle sprog!)
Sanselege, musik og kreative aktiviteter
Ture i naturen – til skov, strand eller legeplads
Tryg kontakt og rutiner som fx håndmassage og beroligende afslutning på dagen
Hun tager sig flere pauser i løbet af dagen og har brug for voksne, der ser hende, aflæser hendes signaler og møder hende i et roligt og venligt toneleje.
Arbejdstid:Fast vagt hver anden weekend, primært om søndagen (8 timer). Enkelte lørdage kan forekomme.
Derudover afløsning i skole/SFO'ens lukketider, typisk på hverdage i tidsrummet 8–16
Opstart: Hurtigst muligt
Vi forestiller os, at du:Har erfaring med eller interesse for arbejdet med mennesker med autisme
Har en rolig og stabil tilgang, og er god til at skabe trygge rammer
Er nærværende, tydelig og tålmodig
Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et lille team
Taler og forstår dansk godt
En tryg arbejdsplads med tæt sparring og grundig oplæring
En hverdag med mening, hvor du gør en reel forskel
Et arbejde med fokus på relation, struktur og sanseglæde
Støtte fra Handicapkonsulenterne og et lille, engageret team
Lyder det som noget for dig?
Opstart hurtigst muligt!
Send din ansøgning til amalie@handicapkonsulenterne.dk
– husk at skrive “D8” i emnefeltet.
Vi glæder os til at høre fra dig!