Er du vores nye hjælper?
Vi søger hjælper til vores 19-årige datter Ida. Vores standard-behov for hjælp er mandag fra kl. 7-21, torsdag fra kl. 7-21 samt en lørdag og søndag efter behov. Ida har faste nattevagter.
Ida er en glad, svært handicappet ung pige, der skal have hjælp til alt.
Ida elsker musik, socialt samvær og i sommer-weekenderne, når kroppen ikke driller, er hun ude og løbe med Team Tvilling Gribskov. Ida har sin egen løbevogn. Efter sommerferien starter Ida i dagtilbud i Kastanjehuset i Birkerød.
Ida er lille af størrelse og har en sprogforståelse svarende til en 5-7 årig, men uden eget sprog. Ida benytter en talecomputer, men denne er stadig under indarbejdelse. Når Ida ikke bruger sin talemaskine kommunikerer hun via sine Ja og Nej skilte på bordet.
Ida elsker at blive mobiliseret, samt lege og være med. Dog er det dig, der skal drive alt og hjælpe hendes hænder til, at gøre den leg/aktivitet du laver. Hun har sine egne meninger og kan godt blive sur når lege eller aktiviteter slutter.
Din opgave bliver at håndtere alt om Ida lige fra at give mad, personlig pleje bl.a bleskift samt stå for aktiviteter, køre Ida til behandlinger, men også varetage de opgaver, som findes såfremt hun havde sin egen bolig, mad, tøjvask, rengøring...
I weekenderne tager I på mindre ture eller bistår når Ida løber med Team Tvilling.
Ida får hjemmelavet sondemad der gives med en sprøjte. Ida er svært respiratorisk udfordret og bliver dagligt behandlet flere gange med diverse maskiner samt suget i munden. Ida sover med en maske om natten. Ida er ofte udfordret og du skal kunne håndterer svære dage. Vi stiller ingen krav til kvalifikationer og står selv for oplæringen af dig. Du skal være omskiftelig eftersom du aldrig ved hvilke hverdag du møder ind til.
Vi bor på landet nærmere i Esrum og den offentlige transport er ikke den nemmeste til os.
Vi er en lille familie på 4 + 2 katte med højt til loftet. Du kommer til, at være tæt på os, eftersom husets køkkenalrum er i midten samt Ida ikke er vant til, at være på sit værelse, medmindre hun skal ligge ned. Idas søster Naja er fløjet fra reden, men de har tæt kontakt til hinanden.
Start i slutningen af juli.
Kunne du tænke dig, at høre mere så ring eller skriv til os – ellers glæder vi os til at læse din ansøgning.
Venlig hilsen
Linda Bartholdy
Rishavevej 24, Esrum
3230 Græsted
42511521 eller Rishavevej@gmail.com