fuldtid
Handicaphjælper søges i Sabro, barselsvikariat
Er et handicaphjælperjob noget for dig, så har jeg et 9 ugers barselsvikariat ledigt, fra medio april.
Jeg er en 74 årig spastisk mand, kørestolsbruger og bor med min kone i eget hus med have. Vi interesserer os for kultur og politik m.v. Derudover er vi glade for at komme ud i naturen og jeg elsker lange ture i sommerhalvåret.
Jobbets beskrivelse:
Jeg søger en fleksibel mandlig hjælper til fuldtidsjob (37,3 timer gennemsnitligt pr. uge). Der er lagt en fast tre ugers turnusplan, som betyder at mine hjælpere kan planlægge langt frem i tiden. Alle vagter er fra 08:00 til 24:00.
Offentlige transportmidler er ikke tilgængelige ved arbejdstids ophør.
Ud af huset skal jeg bruge hjælp til f.eks ferie, besøg hos familie og venner.
Jobbet aflønnes efter løntrin 11 plus tillæg. (Kommunens gældende takster) Der vil finde oplæring sted i forbindelse med forflytninger og andre opgaver.
Om dig:
Du er mand, ikke-ryger, socialt anlagt - da vi godt kan lide at tale om alt mellem himmel og jord.
Den ideelle kandidat, er mødestabil og kommer ikke for sent, har en god hygiejne, er omhyggelig, har humoristisk sans (det har jeg :), er positiv og udadvendt. Derudover ønskes respekt og forståelse for, at arbejde i et privat hjem.
Du skal have kørekort B, og du skal fremvise straffeattest.
Mener du dette kunne være noget for dig, bedes ansøgning sendt til spasserfinn@gmail.com
Skriv "ansøgning" i emnefeltet. Fortæl gerne lidt om dig selv.
Ansøgningsfrist: 6/4-2025
Tiltrædelse: Medio april.
Bemærk: Jobcenter Aarhus kan ikke give yderligere oplysninger om stillingen. Såfremt der er spørgsmål, bedes de rettet til ovenstående mail.