Nattevagtsteamet på Grejsdalen 13 og 15 søger ny kollega. Stillingen er som vågen nattevagt på 23 timer med ansættelse fra 1. december eller snarest derefter.
Der planlægges ud fra et fast arbejdsrul, og der arbejdes som udgangspunkt hver tredje weekend, dette kan ændre sig ved behov for afløsning af kollegaer eller ekstra vagter. Der vil være et tæt samarbejde med de andre nattevagter om natten, og I skal som team koordinere opgaverne omkring borgerne og de praktiske opgaver. Du skal være fleksibel, da der kan opstå forskellige situationer og akutte opgaver, som kræver en nu og her indsats.
Borgerne har varigt nedsat fysisk – og psykiske funktionsevne. I håndteringen af borgerne
benyttes der hjælpemidler til alle forflytninger. Fælles for borgerne er, at de har gavn af et meget forudsigeligt tilbud, og at de profiterer af en autismepædagogisk tilgang i et miljø med struktur og genkendelighed. Borgerne har forskellige diagnoser, men flere af borgerne har autisme og udviklingsforstyrrelse inden for autismeområdet.
Som Nattevagt vil du få primær tilknytning til Grejsdalen 13-15, men du skal på sigt have et overordnet kendskab til naboafdelingerne som er hus 17 og 21, her skal du kunne assistere ved de borgerelaterede opgaver. Din funktion kan ændre sig, hvis borgernes behov ændres. Der vil være praktiske opgaver og det forventes at du selv vil kunne ”byde ind” på opgaver.
Støttebehovet om natten er svingende. Enkelte borgere har i løbet af natten brug for støtte, til at finde ro og sove igen. Der er planlagte opgaver med medicin, forflytning m.v. I de tidlige morgentimer kan der være ekstra aktivitet og behov for at støtte de borger der vågner tidligt. Du skal have en professionel tilgang til borgernes adfærd, og altid være nysgerrig på deres ressourcer.
Forventninger til vores nye kollegaer er: - Mødestabil og fleksibel.
- At du møder kollegaer i en anerkendende kommunikation.
- Ansvarsbevidst og selvstændig.
- Uddannet Social- og sundhedshjælper/ eller at du er erfaren med natarbejde og har kendskab til borgergruppen.
- Erfaren med skriftlig dokumentation.
Vi kan tilbyde: - Et spændende arbejdssted med tværfaglige samarbejdspartnere, hvor borgeren er i fokus.
- En arbejdsplads, hvor der er mulighed for indflydelse og medansvar.
- Engagerede og gode kollegaer
- Intronætter/forløb.
- Borgeren er vores kerneydelse.
I Handicapcenter Fyn vægtes et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Der forventes engagement og samarbejde med kollegaer om natten. Det fordrer en høj etik og moral, at du har den dybeste respekt for de borgere, som bor i huset og at man opfatter det, som være derfor, vi som tilbud er sat i verden.
Vi er en arbejdsplads, hvor en åben og anerkende kommunikation er en forudsætning i arbejdet med borger og kollegaer, og du skal derfor være parat til at give samt modtage feedback og være en aktiv del af natteteamet.
Ved spørgsmål kan der sendes mail til:
Afdelingsleder Rikke Christesen – mail Der vil være ansøgningsfrist den 10. november 2025
Der forventes holdt samtaler i uge 47-48