Handicap hjælper søges

deltid
Handicap hjælper søges
  • Handicapformidlingen ApS
  • privat 36, 2830 Virum

OMRÅDE:  2830 Virum

LIDT OM MIG:
Jeg er en glad, humoristisk og positiv kvinde på 61 år, som sidder i el-kørestol, har stomi og bruger topkateter. Jeg går meget op i at få sund og nærende mad. Jeg har et team bestående af 5 hjælpere og 2 faste vikarer (alle kvinder).

Grundet ændringer i kommunens regler for vikarordninger søger jeg nu at få tilført ekstra hænder og energi til teamet. Derfor søger jeg hjælpere til længerevarende vagter snarest muligt – som desuden kan hjælpe med afløsning ved ferie og sygdom.

Jeg søger hjælpere, som kan hjælpe mig med personlig pleje, madlavning, indkøb, tøjvask og rengøring. Det er vigtigt, at du har forståelse for sund og nærende mad. Som hjælper hos mig er det vigtigt, at du er et afbalanceret, omsorgsfuldt menneske med empati og et positivt livssyn – langt fra stresset, da det påvirker min formåen i negativ retning. Du skal være struktureret, ansvarsbevidst, selvkørende, have overblik og teamspirit, og du skal trives med frihed under ansvar. Jeg ser gerne, at du ønsker jobbet i minimum et år – gerne længere.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

JOBBESKRIVELSE:
Jeg har brug for hjælp til alt, lige fra personlig pleje, rengøring og madlavning.

Du bliver en del af et godt, fleksibelt og stabilt team af hjælpere, der dækker vagterne året rundt. Jobbet foregår i mit hjem og ved fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og udflugter, jeg deltager i.

Du skal have kørekort og gerne erfaring med at køre en stor handicapbil.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

 KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort

  • Fleksibel

  • Ikke ryger

  • Selvstændig

  • Sundhedsfaglig eller plejemæssig erfaring

  • Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem

  • Høj hygiejnestandard

 PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Hurtigst muligt

  • Deltid: 24 t./u.

  • Sidste frist for ansøgning: 30-11-2025

  • Afholdelse af samtaler: Løbende

  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet

  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 4 i henhold til følgende takstblad – LINK

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 200549@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent David Bøtker på mail: david@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71997378 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200549

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

Log ind