Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Er du håndværkeruddannet og har flair og interesse for undervisning, så har vi jobbet til dig.
Vores AMU afdeling på BYG, Roskilde Tekniske Skole, søger en engageret underviser med håndværkerbaggrund, der kan undervise motiverede kursister og fagligt udvikle kursusudbud indenfor en række fag i AMU-regi, f. eks. asbest, epoxy, rulle- og bukkestillads, faldsikring og bæredygtighed. Vi søger dig, der kan engagere kursister, samarbejde med kollegaer og tiltrække kursister til skolen.
Jobbet
Du skal arbejde i et lille team med en dygtig kollega i skønne fysiske rammer på Ledreborg Allé. Ud over samarbejdet i teamet vil du få mange kollegaer på tværs af skolen, hvor der bl.a. kan være samarbejde med undervisere fra tømrer- og mureruddannelsen.
En stor del af jobbet består af forberedelse, afholdelse og evaluering af kurser. Når der ikke er kursister i huset, skal der udvikles kursusmaterialer til nye kurser, ofte i samarbejde med eksterne aktører. Du skal kunne lide at arbejde selvstændigt og være selvkørende i dine arbejdsopgaver.
Kompetencer
Du har lyst til at arbejde med efteruddannelse og give din faglighed videre. Din personlighed, energi og dit faglige engagement gør dig til en rollemodel for kursisterne, og du inspirerer dem til at yde deres bedste og få lyst til at lære mere. Du er udadvendt og samarbejdsorienteret, og du tør afprøve nye ideer og metoder. Du har en naturlig autoritet og imødekommenhed, hvor du med empati og tålmodighed skaber rum for læring.
Du skal sammen med en fagligt dygtig kollega skabe virkelighedsnær undervisning med udgangspunkt i kursisternes kompetenceniveau. Derudover skal du være digitalt nysgerrig, da alt undervisningsmateriale ligger elektronisk.
Vi forventer, at du:
Ansættelsesvilkår og ansøgningsfrist
Ansættelse sker som faglærer på tjenestemandslignende vilkår. Løn og pension fastsættes efter gældende cirkulære mellem Skatteministeriet og LC.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Uddannelsesleder Søren Bartholdy på e-mail sba@rts.dk eller telefon +4520319529.
Stillingen ønskes besat 01-05-2025 eller efter nærmere aftale. Ansøgning med kopi af relevante eksamensbeviser og referencer skal være skolen i hænde senest den 02-03-2025.
Stillingen kan kun søges via skolens karriereside.
Roskilde Tekniske Skole udbyder en lang række erhvervsuddannelser, kurser og htx til mere end 2819 årselever. Vi har 423 medarbejdere og en omsætning på 355 mio. kr. Læs om skolen, vores værdigrundlag m.m. på www.rts.dk