Guitarlærer søges til Kulturskolen Vesthimmerland

deltid
Guitarlærer søges til Kulturskolen Vesthimmerland
  • Kulturskolen Vesthimmerland
  • Østergade 5E, 9670 Løgstør
Kulturskolen Vesthimmerland søger en guitarlærer med rytmisk profil. I stillingen indgår også opgaver som musiker.

Vil du være med til at forme fremtidens musikere og gøre en forskel for børn og unge i Vesthimmerland?
Kulturskolen Vesthimmerland søger en engageret og dygtig Guitarlærer med tiltrædelse 15. august eller snarest derefter. Stillingen er en deltidsstilling på 40%.

Din profil

Vi forventer, at du har en relevant kunstnerisk, musikalsk uddannelse, og at du værdsætter brede pædagogiske opgaver. Målgruppen er primært børn og unge. Du skal kunne møde den enkelte elev helt fra begynderstadiet og udvikle dem videre frem.
Som underviser i Kulturskolen Vesthimmerland er du selv med til at bestemme, hvordan tilbuddet skal udvikles og formidles. Vi prioriterer, at både elever og undervisere oplever kvalitet i undervisningen.
Det vil være en fordel, at du også kan undervise i andre instrumenter på både hold og begynderniveau og har kompetencer indenfor sammenspil og sangskrivning.

Du skal også indgå i lærerbandet, der øver fast ugentligt og har opgaver i forbindelse med vores koncerter. Lærerbandet har egne projekter som de selv udvikler. Eksempelvis har de spillet børnehavekoncerter, koncerter på plejehjem for demente borgere og i næste sæson bliver det ABBA koncerter på Kommunens Biblioteker.

Kulturskolen Vesthimmerland

I Kulturskolen Vesthimmerland italesætter vi os selv, både som undervisere og som musikere/kunstnere. Vi er hele tiden på udkig efter nye måder at formidle på og række ud til samarbejdspartnere.
Vi har ikke en bestemt pædagogisk linje, men prioriterer vidensdeling, nysgerrighed og fælles meningsskabelse. Vi har en god og tæt relation til eleverne og vægter en konstruktiv dialog i undervisningen
Kollegialt sætter vi pris på en åbenhed, engagement og en respektfuld og faglig dialog.
Vi prioriterer ressourcer til samarbejde og etablerer teams i forhold til opgaverne.

Vi tilbyder

En attraktiv deltidsstilling hvor du kan gøre en forskel for børn og unge? Du bliver del af et kreativt og engageret fællesskab.. Vi tror på, at læring sker bedst i et miljø, hvor både elever og undervisere inspirerer hinanden – og hvor der er plads til at udforske, eksperimentere og udvikle sig sammen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen vil være en fastansættelse på deltid, som er omfattet af overenskomst for musikskolelærere mellem KL og FMM (fællesudvalget for Musikundervisere indenfor Musikskoleområdet)
Endelig lønfastansættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund afkvalifikationer.

Yderligere oplysninger

Ansættelsessamtale afholdes onsdag den 13. august i Vesthimmerlands Kulturskoles nye lokaler i Vesthimmerlands Musikhus ALFA, Jyllandsgade 54, 9600 Aars.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret souschef Kirsten Svensmark Møller i uge 27 og uge 32.

Log ind