Søger du en fleksibel lederstilling med plads til indflydelse og udvikling? Så har aftenvagten i hjemmeplejen/hjemmesygeplejen på Nørrebro brug for dig som gruppeleder.
Vi søger dig, der - har en sundhedsfaglig uddannelse og er parat til at tage et ledelsesmæssigt ansvar og vise faglig retning for vores aftenvagt
- har lyst til at lede en dynamisk medarbejdergruppe fuld af energi og faglighed
Om jobbet Som gruppeleder for aftenvagten bliver du en del af den daglige ledelse og faglige udvikling af Hjemmeplejen/Hjemmesygeplejen Bispebjerg/Nørrebro. Aftenvagten består af to grupper hhv. Bispebjerg og Nørrebro – og det er i Nørrebrogruppen denne stilling er ledig.
Din aftenvagtgruppe består af ca. 30 medarbejdere, som yder både personlig støtte og pleje, samt sygepleje til gruppen af borgere på Nørrebro. Du vil komme til at lede både SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter og sygeplejersker, hvorfor du får lov til at bevæge dig i en vekselvirkning mellem Ældreloven og Sundhedsloven på området.
Derfor skal du vælge os Vi et stærkt ledelsesteam med højt til loftet og en uformel omgangstone. Vi er i alt 11 gruppeledere, der hver dag arbejder for at skabe sammenhængende indsatser af høj kvalitet for borgerne samt skabe attraktive arbejdspladser for medarbejderne.
Ledelsesteamet har tilsammen mange års erfaring, og vi kan derfor tilbyde et stærkt fagligt arbejdsmiljø, hvor du altid vil kunne få sparring. Som ny hos os vil du få udpeget en mentor, og blive en del af et grundigt onboardingprogram.
Du vil opleve - et tæt samarbejde på tværs af vagtlag og lovgivninger og en ledergruppe, der løfter i flok
- fleksibel arbejdstid: Ledelsestemaet mødes som regel om dagen, men der også være behov for, at du møder ind senere ind i mellem, for at kunne være nær de medarbejdere, du skal være leder for
- tid til faglig ledelse: Vores disponenter og administrative kolleger støtter op om vagtplaner og den daglige planlægning, og dermed sikrer vi mere tid til faglig ledelse
- tilbud om diplom i ledelse: Vi ser gerne, at du har lederuddannelse i forvejen, men hvis ikke, tilbydes diplom i ledelse
Din profil Vi søger en lederkollega, der har en sundhedsfaglig uddannelse, gerne sygeplejerske og med ledelseserfaring. Derudover søger vi dig, som
- både har lyst til at sikre det gode borgerforløb og det gode arbejdsliv for medarbejderne
- er en god kommunikator med stærke relationelle kompetencer
- mener, at faglighed, økonomi og udvikling går hånd i hånd
- kan se sig selv i et tæt samarbejde med resten af ledelsesgruppen og understøtter det faglige arbejdsfællesskab og det gode arbejdsmiljø
Om Hjemmeplejen/Hjemmesygeplejen på Bispebjerg/Nørrebro I Hjemmeplejen/Hjemmesygeplejen på Bispebjerg/Nørrebro er vi ca. 400 ansatte, fordelt på to aftengrupper, seks dagvagthjemmeplejegrupper og to sygeplejegrupper. Hver dagvagt hjemmeplejegruppe er opdelt i tre faste teams, hvortil der er knyttet visitatorer, sygeplejersker og aftenvagter. Vores arbejde består i at sætte det gode borgerforløb og det gode arbejdsfællesskab i højsædet.
Aktuelt er vi i færd med afprøvninger ift. hvordan det giver mening at organisere borgermøder med deltagelse af begge vagtlag og visitation – et arbejde som du også vil blive del af.
Vi stiler efter, at borgerne støttes i at leve så aktivt et liv som muligt med inddragelse af borgeren selv og de pårørende. Og vi ønsker, at planlægningen har fokus på, at borgeren møder de samme medarbejdere så vidt muligt. Samtidigt arbejder vi med det faglige og kollegiale arbejdsfællesskab, hvor der skal være tid til den faglige ledelse og udviklingen af den enkelte medarbejder.
Hjemmeplejen/Hjemmesygeplejen på Bispebjerg/Nørrebro i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune leverer pleje til ca. 1.600 borgere, primært over 65 år. Vi holder til i Fensmarksgade på Nørrebro.
Løn- og ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Der er tale om en fast fuldtidsstilling med opstart 1. januar 2026 eller efter aftale. Vi indhenter referencer og straffeattest på ansøgere, der kommer i betragtning til at blive tilbudt en ansættelse.
Yderligere oplysninger Du kan
læse mere om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen her. Er du blevet nysgerrig og har lyst til at høre mere, så ring endelig til hjemmeplejeleder Tina Kjærgaard på 29 33 31 64 eller gruppeleder Martin Preuss på 23 82 22 75.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest torsdag den 30. oktober 2025 Vi afholder 1. samtaler mandag den 10. november og 2. samtaler mandag den 24. november. Kandidater, der går videre til 2. samtale, skal gennemføre et testforløb mellem samtalerne og en case i forbindelse med 2. samtalen.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Vores hverdag handler om mennesker.
Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.