Vores dygtige kollega har fået nye udfordringer, og derfor søger vi en erfaren grundvandsmedarbejder, der kan være med til at beskytte grundvandet i Odsherred Kommune, og på den måde være med til at sikre rent drikkevand for de fremtidige generationer. Har det din interesse så tøv ikke med at søge jobbet i Afdelingen for Natur og Miljø.
Vi løser en bred vifte af opgaver med planlægning og administration indenfor vandforsynings- og grundvandsområdet. Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge. Stillingen ønskes besat hurtigst mulig.
Arbejdsopgaver
Vi ønsker en kollega, der har erfaring med sagsbehandling indenfor grundvandsområdet. Opgaverne er blandt andet: udarbejdelse af vandforsyningsplan, indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, tilladelser til vandværker og markvandere, boretilladelser og tilhørende VVM sagsbehandling. Derudover indgår samarbejde om grundvandsbeskyttelse i forbindelse med kommunens planlægning af arealanvendelse. Vi fører tilsyn med vandkvalitet og har teknisk tilsyn med vandværkerne i kommunen. Desuden samarbejder vi med regionen og miljøstyrelsen i forbindelse med forureningskortlægning, undersøgelse og oprensning, samt informere borgere om forureningsrisici og beskyttelsesindsatser ved større jord- og grundvandsforureninger.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med erfarne kollegaer, der udover de nævnte opgaver sidder med BNBO og badevand samt jordforurening. Du kan være med til at udvikle vores fremtidige arbejdsform.
Forventninger
Vi søger en medarbejder med en relevant faglig uddannelse som geolog, naturgeograf, miljøteknolog, landinspektør, ingeniør, forstkandidat, biolog eller lignende. Du skal også have kørekort til personbil.
Det vil være en fordel, at du:
Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt, men også indgå i samarbejdet i teamet og på tværs af afdelinger, samt bidrage til det gode arbejdsmiljø med engagement og gå på mod.
Vi tilbyder
Odsherred Kommune har gode erfaringer med fleksible arbejdstider, da vi har rigtig gode muligheder for at arbejde hjemme. Hvis du bor langt fra Højby, er der stadig gode muligheder for en god arbejdsdag, og den nødvendige sparring med dine kollegaer.
Vi forsøger altid at have to ansvarlige på hver opgave, og derved sikrer vi at der er mulighed for sparring, samt backup ved ferie og sygdom. Vi vægter videndeling, samarbejde og sparring højt, du bliver derfor en del af et dynamisk og støttende arbejdsmiljø.
Arbejdspladsen
Du kommer til at arbejde i Vandteamet som består af 8 kolleger. Vandteamet er placeret i fagområdet Afdelingen for Natur og Miljø som til sammen har 23 medarbejdere.
Vandteamet har ansvaret for at løse kommunale myndighedsopgaver inden for grundvand, vandløb, spildevand, kystområder og jordforurening. Vandteamet hører til i Afdelingen for Natur og Miljø, som er en del af Center for Erhverv, Teknik & Kultur.
Vi glæder os til at møde dig, der er med på at støtte, diskutere og udfordre svære problemstillinger. Med en god portion humor, er du med til at skabe den gode arbejdsdag sammen med os. Opgaveløsningen sker i et tæt samarbejde med de øvrige fagområder i Center for Erhverv, Teknik & Kultur.
Læs mere om os på www.odsherred.dk
Løn- og ansættelsesvilkår: efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Leder af Afdelingen for Natur og Miljø: Else Andersen Telefon 59 66 60 48. eland@odsherred.dk
Grundvandsmedarbejder Hanne Ingversen: Telefon 5966 6009. hanin@odsherred.dk
Ansøgningsfrist: 6. oktober 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik nedenfor på Ansøg og vedhæft din ansøgning og relevante bilag.