Gravermedhjælper ved Kværs Sogn

deltid
Gravermedhjælper ved Kværs Sogn
  • Kværs Sogn
  • Kirketoft 10, 6300 Gråsten
Gravermedhjælper ved Kværs Sogn søges snarest mulig

Ved Kværs og Egernsund kirkegårde er en tidsbegrænset stilling som gravermedhjælper ledig til besættelse pr. 1. juli 2025 eller efter aftale.

Stillingen som gravermedhjælper er på 33 timer gennemsnitligt pr. uge. Stillingen er tidsbegrænset frem til 31.12.2026.

Kværs Sogns Menighedsråd har indgået et samarbejde med Egernsund Sogns Menighedsråd om fælles kirkegårdspersonale. Samarbejdet er grundlaget for et velfungerende team, bestående af en graver og tre gravermedhjælpere. Graveren har det overordnede ansvar for kirkegårdene, samt den daglige planlægning af arbejdsopgaver og personaleledelse. Det forventes at gravermedhjælperen udviser engagement, eget initiativ, samt føler sig medansvarlig for et godt teamsamarbejde.

Vi håber på, at du har lyst til, og mod på, at indgå i vores team og kan understøtte os i arbejdet med renhold og udvikling af kirkegårdene.

Så hvis du:

  • Er på udkig efter et spændende arbejde, med udfordringer, afveksling og masser af frisk luft
  • Gerne vil være en del af et team, der sætter en ære i at vedligeholde og renholde kirkegårdenes arealer, herunder præstegårdshave, samt udførelse af andet forefaldende arbejde
  • Renholdelse af Kværs kirke, kapel, og mandskabsbygning, samt den offentlige del af sognegården i Kværs.

Så kan vi tilbyde:

  • Godt samarbejde og god kommunikation i et team af engagerede kollegaer og menighedsråd
  • Et varieret og meningsfuldt arbejde - både ude og inde
  • Mulighed for medindflydelse på daglige opgaver
  • Gode fysiske rammer med bl.a. nyere mandskabsbygning i Kværs.
  • En arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø

Vi forestiller os, at du:

  • Er selvstændig og ansvarsbevidst
  • Er respektfuld i forhold til kirken og imødekommende over for brugerne af kirken og kirkegården - herunder, at kunne møde pårørende i såvel glæde, som sorg
  • Har interesse for - og gerne erfaring fra - det grønne område med de sæsonudsving, der naturligt er
  • Kan betjene diverse mindre kirkegårdsmaskiner og har kørekort til bil

For yderligere oplysninger er du velkommen til at ringe til graver Michael Molzen på telefon +45 2369 6242.

Ansættelse sker ved Kværs Sogns Menighedsråd, beliggende Kirketoft 10, Kværs, 6300 Gråsten.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker efter Overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde indgået mellem Kirkeministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Den årlige løn i nutidskroner udgør for gravermedhjælpere i øvrige land
uden gartnerisk uddannelse

  • kr. 292.539,48 (trin 1)
  • kr. 297.777,60 (trin 2)

Der sker aflønning på månedsløn og som ufaglært uanset uddannelse.

Ansøgningsfrist mv.

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og eventuelt andre relevante bilag til os via ansøgningsformularen senest den 03.06. 2025. Ansøgningsformularen tilgås via stillingsopslaget, som også kan tilgås via dette link: Ledige stillinger | Sønderborg Provsti

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 10. juni 2025

Vi glæder os til at høre fra dig!

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Log ind