Gravermedhjælper med fokus på kirketjeneste søges.

deltid
Gravermedhjælper med fokus på kirketjeneste søges.
  • NYSTED MENIGHEDSRÅD
  • Østergade 24C, 4880 Nysted

Kirketjeneste i Nysted

En stilling som gravermedhjælper med fokus på kirketjeneste ved Nysted og Vantore Kirker, Nysted-Vantore Sogn, er ledig pr. 1. maj 2025, eller snarest derefter.

Stillingen er på 16 timer pr. uge

Arbejdet omfatter

  • Højmesser og andre kirketjenester lørdag og søndag
  • Cirka en månedlig aftengudstjeneste torsdag
  • Rengøring af Nysted Kirke og lejlighedsvis af Vantore Kirke
  • Rengøring af Nysted Sognehus
  • andet forefaldende arbejde

Vi søger en kirkeligt interesseret medarbejder, og vi lægger vægt på

  • at du forstår at være opmærksom og hjælpsom over for dem, der kommer i kirke
  • at du har lyst til at medvirke til det gode fællesskab og arbejdsmiljø
  • at du har blik for relevant rengøring
  • at du kan arbejde selvstændigt og ansvarligt
  • at du ved behov deltager i vedligeholdelse af kirkegården samt forefaldende arbejde

Vi tilbyder 

  • en arbejdsplads med et godt samarbejde, hvor den enkeltes trivsel og arbejdsglæde vægtes højt
  • en kirke med engagerede mennesker, både i menigheden, menighedsrådet og personalegruppen

Ansættelse ved Nysted-Vantore Menighedsråd, Østergade 24c, 4880 Nysted

Ansættelse og aflønning sker efter Overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde indgået mellem Kirkeministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Den årlige løn i nutidskroner udgør pr.1.april 2025 for gravermedhjælpere i øvrige land uden gartnerisk uddannelse: Trin 1 – kr. 284.768,- Trin 2 – 292.719,-  

Løn kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk som er 16/37

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til menighedsrådets kontaktperson Merete Bandak på telefon 30204752 eller på mail 9319fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til Nysted-Vantore Menighedsråd på 9319fortrolig@sogn.dk . 

Ansøgning skal være menighedsrådet i hænde senest den 5.april 2025

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted umiddelbart derefter

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet relevant reference inden endelig ansættelse.

Log ind