Vores graver har efter 9 års ansættelse søgt nye udfordringer, derved bliver stillingen som graver ved Ringive og Lindeballe kirker ledig pr. 1. september 2025 eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Der er udarbejdet strategiplaner for alle kirkegårde, hvor udførsel af planerne allerede er igangsat.
Vi kan tilbyde et alsidigt job, med følgende hovedopgaver:
· Varetage og være ansvarlig for kirkegårdenes vedligeholdelse, udvikling og drift
· Være arbejdsleder for gravermedhjælper ansat 35 timer pr. uge i 9 måneder om
året
· Administration af kirkegårdene samt administrationen af Langelund kirkegård,
hvor der er ansat en graver.
· Kirketjeneste ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Weekendarbejde ca. hver
3. weekend, dog hver 2. weekend i perioden, hvor gravermedhjælperen er
vinterhjemsendt.
· Renholdelse af præstens kontor og Sognehuset
Vi forventer, at du:
· Er uddannet gartner eller har gartnerisk erfaring, gerne uddannelse som graver
· Har et godt overblik og selvstændigt kan overskue og tilrettelægge arbejdet
· Er fortrolig med brug af IT, gerne med kendskab til Gias og Brandsoft
· Indgår i et samarbejde med menighedsrådet og deltager i
menighedsrådsmøderne
· Har lyst til at møde og tale med gæster på kirkegårdene
Vi tilbyder:
· Et selvstændigt job med en høj grad af faglig frihed under ansvar
· Mulighed for at sætte dit eget præg på kirkegården jf. strategiplanerne.
· Relevante kurser, så du kan udvikle dig fagligt indenfor området
· Et godt arbejdsfællesskab og samarbejde med menighedsrådet
Arbejdstid
Der arbejdes ud fra en årsnorm. Der skal forventes tjenester på lørdage, søn- og helligdage.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker ved Ringive, Lindeballe og Langelund Menighedsråd beliggende Ringivevej 113, 7323 Give.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Graver uden gartnerisk uddannelse indplaceret i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 331.733,38 kr. – 408.292,55 kr. (nutidskroner).
Graver med gartnerisk uddannelse indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 339.395,83 kr. – 424.453,49 kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.388,23 kr. (nutidskroner).
Der er en samlet pensionsbidrag på 15% knyttet til stillingen.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.
Kontaktoplysninger
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Birgit Roslev på tlf. 2440 1304 eller vores nuværende graver Vibeke på tlf. 2183 9119.
Ansøgningen med relevante bilag sendes til 7982fortrolig@sogn.dk.
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 19. juni 2025.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 26.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
Der indhentes ligeledes børneattest.