Stillingen som graver ved Øster Snede Kirke i Øster Snede Sogn er ledig pr. 1. marts 2026, evt. opstart tidligere. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer gennemsnitligt pr. uge.
Vi søger en graver, der vil indgå i et stærkt, varmt og meningsfuldt arbejdsfællesskab og være med til at skabe gode rammer både på kirkegården, i kirken og i Sognehuset.
Øster Snede Sogn er et aktivt landsogn med ca. 2.200 indbyggere og et levende kirkeliv med stor tilslutning til aktiviteter og gudstjenester. Du bliver en del af et kollegialt fællesskab bestående af præst, sognemedhjælper, gravermedhjælper, kirkemusiker og kirkesangere – som er kendetegnet ved tillid, ærlig kommunikation og en dagligdag med fokus på samarbejde og trivsel.
Som graver ved Øster Snede Kirke har du et alsidigt arbejde. Herunder daglig drift af kirkegård, rengøring, vedligehold, kirketjeneropgaver og værtsrolle i mødet med kirkens og kirkegårdens besøgende. Disse opgaver varetages i samarbejde med gravermedhjælperen. Der er rig mulighed for, at graver og gravermedhjælper kan fordele opgaverne efter evner og præferencer.
Dine primære opgaver
Som graver vil du – i samarbejde med gravermedhjælperen – varetage en bred vifte af opgaver, herunder:
Kirkegård og grønne områder
Kirke og Sognehus
Kirketjeneste
Administration
Vi tilbyder
Vi forventer, at du
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder. For nuværende er der ingen aftaler.
Ansættelse sker ved Øster Snede Sogns Menighedsråd beliggende Lindvedvej 34, Øster Snede, 8723 Løsning.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Kontaktperson: Niels Toft Jørgensen – Tlf. 24240484. Mail: 7897fortrolig@sogn.dk
Næstformand: Hans Ove Kristensen – Tlf. 22623456.
Ansøgning
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og eventuelt andre relevante bilag til os senest 12/1 2026. Ansøgningsformularen tilgås via stillingsopslaget, som også kan tilgås via dette link: https://provsti.hr-on.com/?theme=Hedenstedprovsti.
Ansættelsessamtalerne afholdes løbende.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer og børneattest i forbindelse med ansættelse.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgave som kirketjener, graver, kirkegårdsleder eller stor administrationschef indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere. Aftalerne kan ses på https://folkekirkensintranet.dk/vejledninger/menighedsraadet-som-arbejdsgiver/ok24.
Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
For ansøgere uden gartnerisk uddannelse sker indplacering i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 336.046,12 kr. – 413.600,61 kr. (nutidskroner).
For ansøgere med gartnerisk uddannelse sker indplacering i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 343.808,19 kr. – 429.971,65 kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 15.988,81/26.731,30/33.101,84 kr. (nutidskroner).
Bemærk: de oplyste beløb er ved en fuldtidsstilling. Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.