Graver med kirketjeneste til Skuldelev-Selsø Kirker

fuldtid
Graver med kirketjeneste til Skuldelev-Selsø Kirker
  • Skuldelev-Selsø Sognes Kirkekass
  • Østergade 3, 4050 Skibby

Stillingen som graver ved Skuldelev-Selsø Kirkegårde er ledig pr. 1. maj 2025. Stillingen er på 37 timer pr. uge.


Skuldelev-Selsø pastorat har 1576 medlemmer af folkekirken, 6 ansatte. Sognene er kendetegnede ved spredte små landsbyer og boliger i det åbne landskab. Største landsby er Skuldelev, hvor præstegården ligger. Her findes også skole og butik. Busforbindelse til Frederikssund og Skibby.

Graveren skal varetage følgende opgaver: 

  • Varetage og være ansvarlig for kirkegårdens vedligeholdelse, gravfæstelser m.m.
  • Praktisk kirketjeneste – før, under og efter gudstjenester og andre kirkelige handlinger
  • Passe og efterse kirkegården og kirkens installationer, varmeanlæg, indretning, udstyr og maskiner
  • Rengøring af kirken og enkelte andre lokaliteter
  • Kirkens administrative opgaver, herunder protokolføring, udskrivning af årlige regninger og udfærdigelse af pasningsaftaler og gravstedsbreve
  • Kirken har installeret automatisk ringeanlæg 

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med - og interesse for såvel arbejdet på kirkegården som kirketjenesten
  • Har forståelse for folkekirkens opgaver og traditioner
  • Er venlig og imødekommende
  • Er indstillet på fleksible arbejdstider og på arbejde i weekender og på helligdage
  • Behersker IT på brugerniveau – hvis du har kendskab til Brandsoft er det en fordel 

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.

Ansættelse sker ved Skuldelev-Selsø Sogns Menighedsråd beliggende Østergade 3, Skuldelev, 4050 Skibby.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Såfremt du ikke er udlært graver, er det en betingelse, at den obligatoriske 5-ugers uddannelse for gravere gennemføres inden for 2 år efter ansættelsens start.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 2, da der er krav om gartnerisk uddannelse. Årslønnen aftales indenfor intervallet 321.916,00 kr. - 410.442,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er årligt 354.107,00 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 24.192,92 kr. (nutidskroner).

Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sognepræst Victor Graeser-Greve på telefonnummer 3045 6111 (mandag er fridag).

Ansøgningen med relevante bilag sendes til mail: 7458fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 7. april 2025 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 24. og 25. april 2025. 
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Log ind