Graver med kirketjeneste - Fasterholt Menighedsråd

fuldtid
Graver med kirketjeneste - Fasterholt Menighedsråd
  • Fasterholt Sogn
  • Ejstrupvej 28, 7330 Brande

En stilling som graver ved Fasterholt kirke, Herning kommune, er ledig pr. 1. august 2025. Stillingen er på  37 timer pr. uge.

Fasterholt sogn har 330 medlemmer af Folkekirken. Stillingen er med kirketjeneste, men det vil primært dreje sig om kirkelige handlinger i hverdagen og undtagelsesvis i weekenden. Du indgår i et samarbejde med graveren i Arnborg (8 km afstand).

Vi kan tilbyde et alsidigt job, med følgende hovedopgaver:

  • Varetage og være ansvarlig for kirkegårdens vedligeholdelse og drift
  • Aktiv deltagelse i det praktiske arbejde på kirkegården
  • Administration af kirkegården, herunder være ansvarlig for oprettelse og ajourføring af gravsteder og aftaler i kirkegårdssystemet og i Gias, udskrivning af regninger. Alternativt kan det foretages af graveren i Arnborg
  • Tilsyn, ren- og vedligehold af kirkegård
  • Kontakt til de mennesker, der kommer på kirkegården
  • Varetage kirketjenerfunktion ved de kirkelige handlinger
  • Forestå rengøring og klargøring af kirken

Vi forventer at du:

  • Har kendskab til og erfaring inden for det grønne område
  • Har et godt kendskab til og er loyal over for folkekirkens opgaver
  • Har praktisk sans og kan klare fysisk udendørs arbejde
  • Har kørekort og kan stille bil til rådighed for kørsel mellem Fasterholt og Arnborg kirker

Hvis du har flair for IT og kan varetage kirkegårdens administration ved brug af de relevante IT-systemer, er det en fordel.

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Graver uden gartnerisk uddannelse indplaceres i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 336.582 kr. – 408.293 kr.

Graver med gartnerisk uddannelse indplaceres i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 355.557 kr. – 424.453 kr.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 24.292 kr.

Alle løndele er angivet i nutidskroner for fuld tid.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.

Menighedsrådet kan oplyse, at der er 3 måneders prøvetid, og at der vil blive indhentet referencer herunder børneattest i forbindelse med ansættelse.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Thomas Thomsen, tlf. 2215 9213.

Ansøgning med relevante bilag sendes til Fasterholt Menighedsråd til 9209fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningsfrist onsdag den 25. juni 2025.

Arbejdsgiver:
Fasterholt Menighedsråd
Ejstrupvej 1A
7330 Brande

 

Log ind