AC Group er i rivende udvikling, og tempoet er højt. Vores organisation vokser, og markedsføring spiller en helt central rolle i vores ambitiøse vækstrejse. Derfor udvider vi nu vores marketingteam på 6 personer med endnu en stærk kreativ profil – en grafiker, der kan være med til at løfte vores brands, styrke vores visuelle udtryk og skabe markant gennemslagskraft på tværs af kanaler.
Vi søger en eksekverende og idérig grafiker, der kan være med til at forme og styrke vores visuelle univers på tværs af markeder og brands. Brænder du for stærkt, kreativt design – og motiveres du af at skabe visuelle identiteter, kampagner og content, der gør en reel forskel? Så er det måske dig, vi leder efter.
Om rollen
Som grafiker hos os bliver du en nøglespiller i marketingteamet og får stor kreativ frihed. Du kommer helt tæt på udviklingen af vores brands – fra første idé til færdigt resultat – og bliver bæreren af det visuelle output, der sætter standarden for AC Groups udtryk. Med reference til vores marketingdirektør får du medansvar for at:
Omsætte strategiske tanker og markedsindsigter til konkrete kreative løsninger
Eksekvere og løfte det visuelle brandniveau
Skabe og videreudvikle visuelle identiteter og brandmanualer
Forme kampagner og markedsposition visuelt fra starten
Sikre sammenhæng og kvalitet i alt visuelt materiale
Du bliver den kreative motor, der både udvikler og eksekverer – og som løfter vores samlede kreative niveau. Du vil dermed også medvirke til produktion af bl.a. SoMe-grafik, kampagnemateriale, video & klip, simple animationer, tryksager og visuelle guidelines og brandmanualer.
Om dig
Du har formodentlig en uddannelse som grafiker, grafisk designer, multimedie-designer eller tilsvarende. Vigtigere er, at du har dokumenteret erfaring med grafisk design og brandarbejde og kan sætte flueben ved flere af disse punkter:
Evne til at udvikle og videreudvikle visuelle identiteter og brandmanualer
Kan omsætte brandstrategi og kampagner til visuelle koncepter
Erfaring med digitalt kampagnemateriale
Forståelse for tryksagsproduktion og grafiske standarder
Stærk i Adobe Creative Cloud (Illustrator, InDesign, Photoshop, Premiere/After Effects)
Kan producere simple animationer (motion design)
Desuden har du erfaring med eller har lyst til at lære videoproduktion fra koncept og design til produktion og færdigt output.
Dine personlige kompetencer er ligeså vigtige, og vi forventer derfor at du er:
Kreativ, idérig og samtidig stærk i produktion
Proaktiv og klar på at udfordre det eksisterende visuelle udtryk
Selvstændig og ansvarsfuld gennem hele processen
Er kvalitetsbevidst og god til at levere på deadlines
Er I stand til at kombinere brandstrategi og kreativ eksekvering
En energisk teamspiller, der samarbejder naturligt på tværs af organisationen
Modig nok til at byde ind med nye idéer og retninger
Vi tilbyder
Hos AC Group får du en unik mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på udviklingen af flere spændende brands. Du træder ind i en rolle med stor kreativ frihed, reel indflydelse og ansvar for at forme vores visuelle univers – fra idé til færdigt resultat. Vi arbejder ambitiøst med høj kvalitet, men med respekt for tempo og eksperimenter, og vi opfordrer til nye formater, værktøjer og kreative greb.
Du kan forvente en afvekslende dagligdag og blive en del af et team, hvor dine idéer kan ses, mærkes og gøre en forskel. Vi har en ligefrem og humoristisk jargon og til tider et hektisk arbejdsmiljø, hvor der altid er plads til smil og godt humør.
Lønnen forhandles efter kvalifikationer, og der tilbydes attraktive kantineforhold, pensionsordning, sundhedssikring samt vækstbonus.
Har du brug for flere informationer om stillingen, kan du kontakte Marketingdirektør Christen Overgaard på tlf. 2186 0860.
Lyder denne stilling som noget for dig, kan du sende din ansøgning via "søg stillingen". Indledende online-samtaler forventes afholdt d. 8. og 9. januar 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig!
AC Group A/S ejer virksomhederne AC Hydraulic A/S, Hydraflex A/S, NH Handling A/S, Anker A/S, AC Motors A/S, og AC Estate A/S. Koncernen beskæftiger godt 230 medarbejdere og har en samlet årlig omsætning på over 500 mio. kr. Eksporten til mere end 50 lande udgør ca. 80 % af omsætningen. Koncernen er 100% danskejet gennem 3 generationer.