Gråsten Skole søger ny lærer

fuldtid
Gråsten Skole søger ny lærer
  • Folkeskoler og Børneuniverser
  • Jyllandsgade 36, 6400 Sønderborg
Gråsten Skole søger ny lærer

Gråsten Skole søger lærer pr. 1/10 2025 eller før.

Vi søger en lærer, primært til indskolingen med følgende fag: matematik, nt og idræt. Gerne med lyst til klasselærerfunktion, senere. Men vi er meget åbne og nysgerrige på hvad du kan og vil!

Har du lyst til at blive en del af en engageret personalegruppe, og er du professionel, energisk, faglig optaget og har en stor portion professionel dømmekraft, så er det måske dig, vi har brug for.

Gråsten Skole er en folkeskole med to spor fra 0.–9. klasse. Vi har 50 ansatte og ca. 420 elever. Skolen ligger i et smukt naturområde med Gråsten Slot og skov i nærmiljøet.

Vi har brug for en lærer, som brænder for folkeskolen. Du skal kunne navigere i en varieret hverdag med elevernes mange forskellige udfordringer og behov, hvor det er vigtigt, at du vægter gode og respektfyldte relationer til elever, forældre og kolleger højt.

Hvorfor dig?
  • Fordi du har styr på klasseledelse, fagdidaktik og relationskompetence.
  • Fordi du er tydelig, anerkendende og glad for børn og deres forældre
  • Fordi du er uddannet lærer og har interesse for at arbejde med udvikling af læringsfællesskaber, hvor der er plads til alle.
  • Fordi du kan håndtere pædagogiske problemstillinger og læse dem konstruktivt, anerkendende og inkluderende.
  • Fordi du kan lide at undervise og smiler undervejs.
  • Fordi du er synlig og skaber gode samarbejdsrelationer internt som eksternt.
  • Fordi du har god pædagogisk indsigt og gerne bidrager med holdbare løsninger.
  • Fordi du kan være eftertænksom og i tvivl.
  • Fordi du kan være rolig og velovervejet – også når det ”blæser”.
  • Fordi du har et positivt og åbent livssyn.
  • Fordi du ser et tæt skole/hjem-samarbejde som en styrke og inviterer elever og forældre ind i et nysgerrigt rum.
  • Fordi du er velovervejet ud i relationer og samtidig kan sætte ord på pædagogiske, didaktiske og faglige overvejelser.

Hvorfor skal du vælge os?
  • Fordi vi vil, at eleverne trives og udvikler sig både personligt, fagligt og socialt.
  • Fordi skolen er en god arbejdsplads i udvikling og forandring, hvor tiden til forberedelse og samarbejde vægtes højt.
  • Fordi vi er imødekommende, fleksible og arbejdsomme.
  • Fordi du vil indgå i kollegiale samarbejder, hvor dine kommende kolleger er super engagerede.
  • Fordi vi tager fat om udfordringer og er løsningsfokuserede.
  • Fordi vi har en arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed.
  • Fordi vi vægter et tæt skole/hjem-samarbejde.

Har du spørgsmål eller lyst til at høre nærmere vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Lotte Christensen 88724370, 27900257 eller se mere om os på https://graastenskole.aula.dk/

Stillingen er på fuld tid. Løn og ansættelse følger gældende overenskomst. I Sønderborg Kommune er der en generel politik om, at der på børne- og ungeområdet skal indhentes straffeattest.

Der vil ligeledes blive indhentet referencer, i fald vi tænker i en ansættelse.

Ansøgning med relevante bilag skal indsendes elektronisk via Sønderborg Kommunes hjemmeside (www.sonderborgkommune.dk). Tryk på knappen (søg stillingen).

Ansøgningsfrist d. 21. august. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 35.

https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs

Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.

Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.

Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.

Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.


Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.

Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.


Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk

 

Log ind