Google Ads Konsulent/Specialist til Digitalt Marketingbureau

fuldtid
Google Ads Konsulent/Specialist til Digitalt Marketingbureau
  • Plutonic Media ApS
  • Vesterbrogade 24, 4. 1620 København V

Vi søger en skarp Google Ads Konsulent, der brænder for at skabe målbare resultater gennem performance marketing. Hos os arbejder du med nogle af Danmarks mest ambitiøse e-commerce brands – og vi er på en mission for at levere skalerbare Google Ads-strategier, der faktisk flytter bundlinjen.

Som Google Ads Konsulent bliver du en del af et dynamisk team, hvor du får mulighed for at sætte dine idéer i spil, teste hypoteser og bidrage til at udvikle og eksekvere kampagner, der performer.

Link til oprindelige jobopslag: https://plutonic.dk/wp-content/uploads/2025/07/Google-Ads-Konsulent-2025.pdf

Arbejdsopgaver

Hver dag byder på spændende arbejdsopgaver, der spænder over både forretningsforståelse, strategi og praktisk implementering. Vi er specialiserede inden for e-commerce, og du vil få sparring og oplæring af nogle af de dygtigste konsulenter i branchen.

Du vil få ansvaret for blandt andet:

  • Udarbejdelse af strategi gennem dataanalyse, kontoanalyser og annonceindsigter for at forme de rette Google Ads-indsatser for hver enkelt kunde.
  • Eksekvering og implementering af dine strategier, herunder opsætning, optimering og skalering af Google Ads-kampagner på tværs af Search, Shopping og Performance Max.
  • Løbende dialog med kunder og månedlige præsentationer af resultater og potentiale via. fysiske møder, telefon og onlinemøder.
  • Sparring med kollegaer om performance, nyheder og læring gennem teammøder, læringsdage og en-til-en med din leder.

Din rolle og forventninger til dig

Hos os får du en grundig oplæring i vores gennemtestede metoder, der skaber vækst for ambitiøse e-commerce kunder. Samtidig forventer vi, at du selv tager ansvar for din faglige udvikling og bidrager aktivt til fælles læring i teamet med din erfaring.

Vi tror på en kultur, hvor vi tør stille krav til hinanden – og hvor det kollegiale samarbejde er en af nøglerne til vores resultater.

Det kan du forvente:

  • En central rolle i et ambitiøst bureau med speciale i e-commerce vækst
  • Faglig sparring med nogle af branchens dygtigste Google Ads-nørder
  • Et kontor i hjertet af København med højt til loftet og flad struktur
  • Opfølgnings- og udviklingssamtaler hver måned med din mentor
  • Du deltager i månedlige vidensdelingsmøder
  • Sociale arrangementer med hele virksomheden
  • Løn efter kvalifikationer

Det forventes af dig:

  • Har min. 1-2 års erfaring med Google Ads enten i bureau eller i en webshop.
  • Har en stærk forretningsforståelse (e-commerce viden er en fordel)
  • Kan formidle komplekse data, så det giver mening – både visuelt og på møder
  • Er nysgerrig og har en stor interesse inden for Paid marketing, AI og e-commerce.
  • Har et struktureret mindset og arbejder målrettet
  • Ikke er bange for ansvar – og gerne tager det, før du får det

Vores vision

Plutonic skal være et sted, hvor alle glæder sig til at komme på arbejde og samtidig føler, de har gjort en forskel, når de går hjem.

Vi vil altid udfordre status quo og skabe resultater, der hæver standarden og inspirerer andre.

Fordele og goder:

  • Kaffe & sodavand ad libitum
  • Månedlige sociale events
  • Faste læringsdage
  • 2 månedlige hjemmearbejdsdage
  • Pensionsordning efter 1 års anciennitet
  • Særlige barselsvilkår efter 1 års anciennitet
  • Centralt kontor i København
  • Frokostordning

Plutonic som arbejdsplads

Som nyansat i Plutonic Media vil du få et stort ansvar allerede fra den første dag. Vi tror på, at tillid er godt givet ud, og at passion først og fremmest kommer af frihed.

Det er tilladt at fejle, hvis man bruger det til at udvikle sig selv og komme tættere på de mål, man har sat sig.

Vi opfordrer og giver samtidig frihed til, at vores medarbejdere kan deltage i onlinekurser og prioritere deres egen læring, ligesom de får mulighed for at bidrage til produkt- og procesudvikling.

Dermed har vi skabt en kultur i Plutonic, hvor man tør at gå det ekstra skridt. En kultur, du har lyst til at være en del af.

Ansøgning og samtale

Hvis du tænker, der er et stærkt match mellem vores stilling og din profil, så send hurtigst muligt din ansøgning omkring dig selv, hvor du fortæller, hvorfor denne stilling passer godt til dig, samt et CV.

Alt sendes til job@plutonic.dk.

Tiltrædelse af stilling er hurtigst muligt, men vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

Har du nogen spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte Frederik Ellingsgaard.

Frederik Ellingsgaard
Head of PPC & Partner
Telefon: 71 70 06 61
Email: frederik@plutonic.dk

Log ind