Gør en forskel for Grønnehavens beboere, når roen falder på...

fuldtid
Gør en forskel for Grønnehavens beboere, når roen falder på...
  • Plejehjemmet Grønnehaven
  • Sundtoldvej 2, 3000 Helsingør
SSH søges til aftenvagt 28-32 timer

På Grønnehaven betyder aftenvagten noget særligt. Det er dér, tempoet sænkes, og du får mulighed for at være tæt på beboerne i en mere rolig atmosfære. Vi søger en social- og sundhedshjælper (SSH), som har lyst til at skabe tryghed og nærvær, når dagen går på hæld.

Om Grønnehaven
Grønnehaven er Helsingør Kommunes største plejehjem med plads til 119 beboere – centralt placeret tæt på både by og vand.
Vi arbejder ud fra visionen: Plads til det gode liv, rum til leg og sjov, respekt for det enkelte menneske.
For os betyder det, at vi har fokus på både beboernes og medarbejdernes trivsel.

Hvad laver man i aftenvagten?
  • Hjælper beboerne godt igennem aftenen og natten med omsorg, respekt og nærvær
  • Støtter i de daglige rutiner som aftentoilette, medicin og praktiske opgaver
  • Har tid til hyggelige små stunder – en kop te, en snak eller blot tilstedeværelse
  • Skaber tryghed og ro, så beboerne kan gå til ro på en god måde
  • Samarbejder tæt med dine kolleger om at sikre både trivsel og kvalitet

Det kan vi tilbyde dig
  • En tryg start: Grundig introduktion, så du føler dig godt klædt på. Vi tager udgangspunkt i dine individuelle behov.
  • Aftenvagt med mening: Når omsorg og nærvær skaber livskvalitet
  • Et stærkt kollegaskab: Vi hjælper hinanden – også når det er travlt
  • Faglig udvikling: Du bliver set, hørt og får plads til at udvikle dine kompetencer

Er du nysgerrig?
Vi svarer meget gerne på uddybende spørgsmål, både på SMS eller opkald.
Vi laver også gerne aftaler om at komme forbi og mærke stemningen på Grønnehaven, få en rundvisning og/eller en uforpligtigende snak - Vi sørger selvfølgelig for en varm kop kaffe.

Vi afholder samtaler løbende

Afdeling A: Camilla Oxholm Villena – 25 31 23 61
Afdeling B: Jamie Hansen – 25 31 23 54
Afdeling C: Helle Hauge – 25 31 23 64

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

Log ind