Erik elsker at være aktiv – både indendørs og ude. Han er en lille krudtugle med et stort hjerte, der nyder ture ud af huset og elsker at blive stimuleret med aktiviteter som puslespil, bevægelse og leg. Selvom han endnu ikke har udviklet talesprog eller bruger kropssprog, rummer han en masse ressourcer og potentiale, som du kan være med til at støtte og udfolde.
Dine timer med Erik giver samtidig hans forældre mulighed for at lade op og få kvalitetstid med Eriks søster – en vigtig støtte for hele familien.
Vi forestiller os, at du: - Du er ufaglært – måske studerende, fleksjobber eller bare et menneske med overskud og lyst til at gøre en forskel for en familie, der har brug for støtte
- Har erfaring med børn – gerne med særlige behov eller autisme (det er dog ikke et krav; dit engagement og din ro er vigtigst)
- Er ikke-ryger (da mor i familien har astma)
- Er nærværende og god til at skabe tryghed – også når der er fart på
- Er ansvarlig og tryg ved at være alene med et barn, der kræver opsyn i hjemmet (der er børnesikring og gitter i boligen)
Vi tilbyder: - Et meningsfuldt job med en sød og livlig dreng.
- Samarbejde med en støttende familie
- En fleksibel stilling med mulighed for tilpasning af arbejdstid.
Løn og vilkår: I Olivia Danmark arbejder vi ud fra værdierne "Tillid", "Empati" og "Viden". Derfor er det vigtigt, at disse ord vækker genklang hos dig.
Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA og får en fast områdeleder, du kan sparre med.
Der vil blive afholdt samtaler løbende og stillingen tiltrædes hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!