Godschauffør til Korsør - måske Danmarks mest unikke arbejdsplads.

fuldtid
Godschauffør til Korsør - måske Danmarks mest unikke arbejdsplads.
  • Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved Flådestation Korsør
  • Sylowsvej 8, 4220 Korsør
Er du stærk i tetris og kan du pakke en lastbil optimalt og til ”bristepunktet”? Så er du måske vores nye godschauffør ved Supply Chain Divisions Terminal ØST i Korsør.

Om os

Supply Chain Division er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, som er Forsvarets landsdækkende logistikvirksomhed, der indkøber, leverer og opbevarer alle former for forsyninger til Forsvarets enheder og ansatte.

Distributionsafdelingen er en del af Supply Chain Division, hvor der arbejder godt 850 medarbejdere fordelt over hele landet.

Terminal ØST, som du vil blive en del af, ligger i Korsør. Vi har en åben, og uformel omgangstone med gensidig respekt for hinanden.

Om stillingen

Som godschauffør, vil dine primære arbejdsopgaver blive transport af daglig gods på ringruterne over hele Sjælland. Du skal desuden forestå læsning og losning af trailere og køretøjer, samt indgå i en turnusordning med aftenkørsel. Du vil få kontakt med både kunder og kolleger på terminalen, og på de daglige ruter.

Vi har en god sundhedspolitik, og vi dyrker det sociale samvær, som en vigtig værdi for os.

Om dig

Vi ser gerne, at du er uddannet godschauffør og er i besiddelse af truckcertifikat certifikat B, kørekørt til B, C og CE, chaufføruddannelsesbevis samt gyldigt farligt gods-bevis (ADR). Det er en fordel men ikke et krav, hvis du har kendskab til Forsvaret, og Forsvarets IT-systemer.

Ansvarlighed og kvalitet er vigtige værdier i Forsvaret, og vi forventer, at du vil være med til at tage ansvar, og i høj grad præge de opgaver du bliver stillet over for. Du skal både kunne arbejde selvstændigt og samarbejde med både kolleger og kunder, da du vil få en bred kontaktflade.

Du har en positiv og professionel indstilling til dit arbejde og er i besiddelse af god ordenssans, fleksibilitet er vigtig, da du skal være klar til at kunne arbejde på skiftende tidspunkter.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Aflønning som faglært sker med en basisløn på 28.001,23 kr. pr. måned. Aflønning som ufaglært specialarbejder sker med en basisløn på 25.144,86 kr. pr. måned.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Korsør.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos leder ved Terminal ØST, Carsten D Nielsen på telefon 2555 2250 eller Gitte Rasmussen på telefon 2555 2251.

Har du spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Katharina Ankjær Hammer på telefon 3266 5913.

Sådan søger du

Ansøgningsfristen er den 15. august 2025.

Stillingen kan besættes den 1. oktober 2025, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Supply Chain Division er en moderne logistik virksomhed, som støtter Forsvarets soldater og øvrige medarbejdere med forsyninger. SCD har fokus på betjening og støtte til Forsvaret med særlig vægt på kundeorientering og service. SCD vægter i det fremadrettede arbejde at få alle forretningsgange optimeret og på at udvide planlægningshorisonten. Hoveddepot er placeret i Skrydstrup, hvor vi råder over et lager på over 20.000 kvadratmeter og har mere end 70.000 varer og bestyrer over 350.000 materialer.



Log ind