Vi søger en engageret og fagligt velfunderet medarbejder – enten med pædagoguddannelse eller PAU – til en fast stilling på 31 timer om ugen i Alkestrupskolens SFO.
Her får du mulighed for at sætte dit præg på børns hverdag, skabe trivsel og udvikling – og arbejde med det, du brænder for. Vi tror på, at du som fagperson har noget særligt at bidrage med, og vi glæder os til at høre, hvordan netop dine erfaringer og idéer kan styrke vores SFO. Hvem er vi?Alkestrupskolens SFO ligger i dejlige omgivelser tæt på stationen i Tureby som centrum for børn og unges liv i landsbymiljøet Algestrup. Skolen har elever fra børnehaveklasse til og med 6.klasse, og størstedelen af børnene benytter også SFO tilbuddet om eftermiddagen. Der ud over har Alkestrupskolens SFO en ungdomsklub, som er åben for de 13-18 årige to gange om ugen, og vi prøver i det hele taget at være synlige i landsbymiljøet og børnenes og de unges hverdag. Der er tæt brobygningssamarbejde med den lokale integrerede institution, Alkereden, som ligger lige ved siden af SFO bygningerne. Der er i Køge kommune også et stærkt netværk med samarbejde på tværs af SFO-er og ungdomsklubber, ligesom SSP er en værdsat samarbejdspart.
Vi lægger vægt på at du...Vi mangler dig, der møder glad på arbejde hver dag og ved, at det arbejde, vi sammen udfører, er vigtigt både for det enkelte barn og den enkelte familie - og for fællesskabet.
Ansøgning og kontakt
Vi ser rigtig gerne, at du besøger os, inden du sender ansøgningen!
Ring og lav en aftale - kontakt enten Pædagogisk afdelingsleder, Katrine Beierholm eller skoleleder Merete Fledelius på tlf. 5667 2920 eller 24917632.
Ansøgningsfrist løbende - dog senest d. 12.december 2025
Vi forventer at holde samtaler i uge 51 med tiltrædelse den 1.februar 2026.
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 31 timer ugentligt. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk